Røvere foretrækker supermarkeder

En lokal røverbande på Sydsjælland har valgt at fokusere på supermarkeder, og de sidste fire uger har der været en stribe væbnede røverier mod små Brugser i Lellinge, Store Heddinge, Ørslev og Terslev. Helge Kierkegaard, informationschef i Sikkerhedsbranchen, udtaler, at det ikke er noget tilfælde, at det er supermarkederne, der er blevet målet for røverier. Han påpeger, at i takt med at posthuse og banker gennem de seneste år har sikret sig bedre, så flytter problemet bare andre steder hen, men butikkerne kan gøre meget for at sikre sig ved at lave pengeløse filialer.