Rester fra festival er på vej ud til socialt udsatte

Rester fra Skanderborg Festivalens madboder leveres af FødevareBanken til udsatte i Nord- og Midtjylland

Foto: Ole Jeppesen Kommunikation En af de frivillige er i gang med at pakke maden fra festivalen

Sent søndag aften gik oprydningen i fuld gang bag Skanderborgs Festivalens kulisser.

Mad fra madboderne skal nu videre til socialt udsatte i Midt- og Nordjylland.

Det er FødevareBanken, der indsamler og uddeler frugt, grønt, brød, æg, mælk og ost til 65 samarbejdspartner, hvor de udsatte får glæde af maden i løbet af denne uge.

To til tre ton mad er der tale om. Det endelige tal har FødevareBanken endnu ikke.

OM FØDEVAREBANKEN

– FødevareBanken er en frivillig nonprofit organisation, som blev stiftet i København i 2008

– Med mere end 150 modtagere på landsplan udleverer FødevareBanken gode overskudsvarer til organisationer, som arbejder med socialt udsatte

– FødevareBankens modtagere: Varmestuer og væresteder for hjemløse, krisecentre, væresteder for psykisk sårbare m.v.