Restaurantkæde får egen solcellepark

I fremtiden vil Cofoco alene benytte strøm af egen produktion

Foto: Nees

Med en investering på et tocifret millionbeløb i en solcellepark har Cofoco som den første restaurantkæde i Danmark foretaget en 100 pct. omstilling til solenergi.

Det fortæller restaurantkæden, der hvert år har 400.000 spisende gæster, i en pressemeddelelse.

Solcelleparken, der skal forsyne kæden med energi, er oprettet i et partnerskab med solenergiselskabet Better Energy.

– Det er klart, at vi står overfor nogle store klimaudfordringer, og vi har alle et ansvar for at handle og vende udviklingen. Partnerskabet med Better Energy dækker vores energibehov med solenergi og er et stort skridt for os imod en grøn omstilling. Vi mener, at udviklingen bl.a. skal drives frem af virksomheder som os og håber at kunne inspirere andre virksomheder til lignende initiativer, så den grønne omstilling i Danmark speedes op, siger Christian Lytje, partner og direktør hos Cofoco.

Om solcelleparken:

– ligger ved Nees i Vestjylland og dækker et areal på seks hektar svarende til ni fodboldbaner.

– Udover at producere grøn energi til Cofocos 13 restauranter og omfattende produktion af convenience-mad, vil solcelleparken genere omkring 1.500 MWh grøn energi til det samlede energinet.

– Det svarer omtrent til det årlige forbrug for 950 danske gennemsnitsfamilier. Overskuddet fra energiproduktionen betyder desuden, at Cofoco også ved fremtidige udvidelser vil være dækket af grøn energi.

DEL
Forrige artikelRegeringen udvider flaskepantsystemet
Næste artikelNordmænd slår rekord i grænsehandel
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.