Rema 1000 leverer et nyt rekordregnskab

Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Den norskejede franchisekæde Rema 1000 fortsætter med at forbedre resultaterne i de regnskabstal for 2015, som netop er lagt frem.

I sidste uge afslørede kæden en omsætningsfremgang på knap en mia. kr. til 11,4 mia. kr.  Og nu præsenterer Rema også en vækst i sidste års driftsresultat på 22 pct. til rekordhøje 328 mio. kr.

Rema 1000 Danmarks adm. direktør Henrik Burkal erklærer sig ikke overraskende godt tilfreds.

– Vi er i gang med at bygge Danmarks største dagligvarekæde sten for sten, og selvom vi i 2015 åbnede lidt færre butikker, end vi havde regnet med, fortsætter vi den positive udvikling i eksisterende og nye butikker. Danskernes ændrede indkøbsvaner betyder, at der er plads til mange flere discountere som Rema 1000 på markedet, siger Henrik Burkal, der ifølge en pressemeddelelse forventer at skulle klippe snoren til 15-25 nye butikker i løbet af 2016.

DEL
Forrige artikelKatastrofal mangel på slagterelever
Næste artikelReitangruppen overgår sig selv – igen
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.