Posthus til salg for 20 mio. kr.

Nu lukker Solrød Posthus og flytter til SuperBrugsen med en postbutik. For at markere åbningen af postbutikken vil SuperBrugsens butiksråd være vært ved kaffe mellem kl. 10 og 11, mens der også bliver uddelt blomster til kunderne. Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark, udtaler, at han glæder sig til at kunne byde kunderne velkommen i den nye postbutik, som får en god og central placering i forretningen hos SuperBrugsen. Eftersom posthuset er flyttet, er den gamle posthus-bygning nu til salg for 20,5 millioner kroner.