Politikere skal drøfte ulovligt slik

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) er positiv over for en debat om skærpet straf for at sælge ulovligt importeret slik.
Det siger han som reaktion på det forslag, Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær har taget til folketingsbeslutning, som skal til debat i Folketinget i nær fremtid.
Dansk Folkeparti foreslår, at Skat ofte kommer på kontrolbesøg, og at bødestraffen
skærpes, når en butik eller grossist fanges i at handle med f.eks. ulovligt slik.
Benny Engelbrecht siger til Dansk Handelsblad, at han ikke vil forholde sig til forslagene på nuværende tidspunkt, da der er tale om beslutningsforslag i Folketinget:
- Men ulovlig handel med illegal slik er en problemstilling, jeg tager meget alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at vi tager dialogen omkring den. I den seneste grænsehandelsrapport kan vi blandt andet se, at handlen med illegal slik er steget, men det er Skats beslaglæggelser så sandelig også.
- Skat vil i 2015 have øget fokus på virksomheder og butikker, som handler med slik og chokolade, hvor der ikke er betalt afgift. Det er bl.a. blevet besluttet efter, at en række kontroller sidste år viste, at der var et stort omfang af snyd med blandselvslik. Skat har i den forbindelse fokus på mere målrettet og intelligent kontrol og vil også fortsætte samarbejdet med andre myndigheder, herunder fødevarerejseholdet, siger Benny Engelbrecht.
Vil overveje
Frank Aaen, skatteordfører for Enhedslisten, siger:
- Hvis regeringen kommer med forslag om at der er brug for en større indsats, vil vi overveje det.
Hos De Konservative siger partiets skatteordfører, Brian Mikkelsen:
- Det er nødvendigt at skærper straffene, så det vil blive straffet økonomisk hårdt at sælge slik uden at have betalt danske afgifter. Det er unfair overfor alle andre, så derfor er højere bødestraffe nødvendige for at virke præventivt.
Han tilføjer, at det vil
være naturligt med flere kontrolbesøg, så myndighederne viser, at det tages seriøst.
"Ulovlig handel med illegal slik er en problemstilling, jeg tager meget ulovligt."
BENNY ENGELBRECHT, SKATTEMINISTER

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis