Plastkampen intensiveres med udspil fra Salling

Nu fjerner også Føtex vatpinde fra hylderne

Ifølge WWF Verdensnaturfonden er vatpinde af plast på top 10 over plastprodukter, der ligger og flyder på de europæiske strande. Foto: Colourbox

Få timer efter at Coop meddelte, at koncernen fjerner vatpinde af plast fra hylderne, kommer en tilsvarende udmelding fra Salling/Dansk Supermarked.

44 mio. vatpinde af plast fjernes fra butikshylderne i Føtex, lyder det fra ærkerivalen, der tidligere har indført et forsøg med pant på plastikposer i Netto på Fyn.

Koncernen skriver, at vatpinde af plast ifølge WWF Verdensnaturfonden er på top 10 over plastprodukter, der ligger og flyder på de europæiske strande og i vandet, hvor havets dyr forveksler plastik med mad.

Føtex meldte tidligere på måneden ud ud, at engangsservice og sugerør af plast senest fra nytår ikke længere kan købes i Føtex.

Direktør for kæden Thor Jørgensen siger, at prisen på de nye vatpinde af papir matcher den hidtidige plastpind og dermed er på niveau med discountpriser for vatpinde af plast.

Han forventer, at sidste del af det nuværende parti af vatpinde af plast er solgt til august, hvor de dermed er helt væk fra hylderne.

Læs også: Coop går med i kampen mod plastik

DEL
Forrige artikelCoop går med i kampen mod plastik
Næste artikelNy formand for Arla er udpeget
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.