Pakkeshops drukner i pakker

Knap halvdelen af danske forbrugere vil hente pakker i stedet for at få dem leveret til døren

For de mindre nærbutikker betyder de mange pakker, at der kommer ekstra kunder i butikken. Foto: Helle-Karin Helstrand

Næsten halvdelen af danskerne vælger pakkeshoppen, når de skal have leveret julegaver og andre pakker fra netbutikkerne, og nu er pakkeshops i hele landet er ved at drukne i pakker.

Det fortæller Pricerunner på baggrund af en undersøgelse blandt brugere af Pricerunner.

– Vi vil selv bestemme, hvor og hvornår vi henter vores pakker, når vi har handlet online. Derfor vælger vi hjemme levering med postbud eller andet fra. Pakkeshoppen er bare mere praktisk og effektiv, og vi oplever den som det nye posthus, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

Sidste år var det kun 35 pct., der valgte pakkeshoppen.

De mange pakker i landets pakkeshops skyldes også, at lidt over en tredjedel af danskerne forventer at købe flere gaver online i år i forhold til sidste år.

– Vi køber stadig mange julegaver i de fysiske butikker, fordi det dels er nemmere at bytte gaven, og dels fordi det er nemmere at blive inspireret, siger Martin Andersen.

DEL
Forrige artikelØkologi-eksport stiger markant
Næste artikelDetailhandlere kan lave investeringer hjemme
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.