Online grænsehandel koster statskassen

Mens handlen i de fysiske butikker står i stampe, vokser danskernes indkøbsglæde på nettet. Forbrugerne shopper rundt blandt netbutikker på det internationale marked.
Men det koster - ikke mindst for statskassen.
Den danske statskasse går glip af mindst en halv mia. kr. årligt i momsprovenu på grund af e-grænsehandel, fastslår Dansk Erhverv i en ny analyse.
- E-handlen tilbyder mange fordele til både forbrugere og virksomheder og har potentialet til at virke som en vækstmotor. Det er imidlertid overset, at der med væksten i e-handlen følger et truende grænsehandelsproblem, siger de to forfattere bag analysen, Malthe Munkøe og Marie Louise Thorstensen.
Øget momskontrol
Ifølge nye beregninger fra Dansk Erhverv handlede danskerne i udenlandske netbutikker for 13,7 mia. kr. i 2013.
Når udenlandske virksomheder ikke betaler moms, enten fordi de er legalt fritaget eller fordi de unddrager sig momsen, mister statskassen indtægter, men samtidig stiller det de danske netbutikker i en urimelig konkurrencesituation, mener Dansk Erhverv.
For at sikre, at den danske statskasse indkasserer momsen fra netbutikkerne, og at de danske netbutikker kan konkurrere på mere lige vilkår, foreslår Dansk Erhverv, at Stat får flere ressourcer til at øge momskontrollen.
"Det er imidlertid overset, at der med væksten i e-handlen følger et truende grænsehandelsproblem. " DANSK ERHVERV

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis