Ok Plus introducerer nyt kaffekoncept

Foto: OK Plus

En lille del af OK Plus-butikkerne har i dag kaffekonceptet Baresso Go, og fra 19. april skal de resterende 57 ud af 71 butikker have en koncept fra den danske kaffe-producent Peter Larsen Kaffe.

- Det er et must, når man er i convenience-markedet, hvor der er mange aktører og stærk konkurrence. Kunderne forventer et bredt sortiment og ikke mindst kvalitet og velsmag. Her passer Peter Larsen Kaffe perfekt ind, og vi har en klar forventning om, at det nye kaffekoncept virkelig vil falde i kundernes smag, siger Michael Djarnis, adm. direktør i OK Plus.