Økologiske pølser får international pris

Spegepølser fra Højer Pølser vinder ved den internationale konkurrence 'Confrerie des Chavaliers'

Jan og Gerd Müller fik overrakt Europokalen ved den internationale konkurrence 'Confrerie des Chavaliers'

Spegepølserne fra Højer Pølser fik endnu en gang en række priser ved en international konkurrence. Denne gang ved ‘Confrerie des Chavaliers’, der for nylig blev afholdt i Holland.

Alle produkter blev hædret med maksimale pointtal, hvorfor den sønderjyske pølsefabrikant også blev hyldet med en Europokal for det samlede høje pointtal. Den uddeles kun til den slagtermester, hvor alle indleverede produkter scorer maksimalt pointtal på tværs af de overordnede konkurrencekategorier – spegepølse, skinke og røgede produkter.

– Vi er stolte og utrolig glade for den anerkendelse, vi gang på gang høster i internationale sammenhæng. Der bekræfter os selvfølgelig i vores daglige arbejde og i at vores håndværk er i orden. Når alle vores produkter scorer det højeste pointtal, så kan man ikke være andet end være tilfreds, siger Jan Müller fra Højer Pølser.

Confrerie des Chavaliers-konkurrencen blev afholdt den 11-12. marts, men resultaterne er først offentliggjort nu, da dommerpanelets vurderinger efterfølgende bliver revurderet inden bedømmelsen fastlægges.

I 2011 blev virksomheden “europamester” i spegepølser. Og i 2015 vandt den sønderjyske pølsefabrikant fem økologiske medaljer ved den tyske Süffa-messe, hvor mere end 1000 produkter blev bedømt. Alt i alt har Højer Pølser fået mere end 300 nationale og internationale medaljer gennem tiden.

DEL
Forrige artikelFinland har Nordens bedste shoppingcenter
Næste artikelNivea-producent fik mindre salg
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.