Nytårsforsættet: Tag del i opsvinget

Leder af ansvarshavende redaktør Jesper Veber Knudsen

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Der er nu noget over et årsskifte. Tanken om at kunne begynde helt forfra er mindst lige så tillokkende, som den er bedragerisk. Reelt viser de fleste nye år sig hurtigt at være et godt miks af nye muligheder for at ændre på det, der ikke fungerer, gode intentioner om forandring, der hurtigt taber fart - og ritualer, som tilsyneladende ikke ændrer sig en tøddel fra år til år.

Se nu bare på dronningens og statsministerens tv-transmitterede nytårstaler: I årevis er de kommet på eksakt samme tidspunkt, og hvert år stimler familien Danmark sammen for at lytte. Flest til dronningen, færre til statsministeren. Og selv om nye generationer nu er ved at droppe flow-tv helt, så er der stadig så mange af os andre tilbage, at det ville være mere end dumt at lave om på.

Nytårsklassikeren 90 års-fødselsdagen forsvandt også ud af tv-programmet på et tidspunkt, men jeg skal da lige love for, at den er vendt tilbage. Det minder faktisk lidt om dagligvarehandelens forhold til tilbudsavisen.

På samme måde er der noget meget genkendeligt over dagligvarekædernes adfærd i de første dage og uger af det nye år.

Året begynder med markedsføring af skarpe rabatter, så der bliver holdt liv i trafikken i butikken af dem, der har brugt lidt for meget op til jul - og efter. Så er der diverse sundhedstemaer rettet mod alle dem, der har forædt sig. Og måske har drukket lidt for meget lidt for mange gange og derfor lider af bondeanger.

Af lidt nyere dato er det fænomen, at landets to største dagligvarespillere, Dansk Supermarked og Coop, nu også duellerer på ansvarlighedsprofilering. I år om at komme først med vegetarvarer - med eller uden æg - og droppe buræggene hurtigst. Men også det virker lidt rituelt. Der skal imidlertid skrues lidt mere op for blivende forandringer og lidt ned for gentagelserne, hvis dagligvarebutikkerne som helhed skal profitere på det opsving, som nu endelig er blevet helt entydigt - her i år 10 efter finanskrisens udbrud.

For dagligvare-folket må et nytårsforsæt for 2018 derfor handle om, at branchen bliver bedre til at sikre sig en større bid af opsvinget, end det var tilfældet sidste år. Ifølge tal fra Nielsen lå dagligvarevæksten sidste år helt i bund i sammenligning med de øvrige europæiske markeder. Kun Schweiz og Belgien kom ud med en lavere vækst end de 0,6 pct., som det blev til i tredje kvartal herhjemme.

Der foregår for tiden nogle markante ændringer i markedet, og det kan man begræde eller ej, men tudefjæs kan ikke bruges til så meget. Det handler i høj grad om at have antennerne ude for at opfange nogle nye forbrugerbehov under opsejling.

Og ja - det er meget, meget lettere sagt end gjort. Men absolut nødvendigt.

Skal man nævne ét konkret eksempel på en kæde herhjemme, som i den grad er lykkedes med at omstille sig i en krisesituation og hurtigt at opfange nogle trends under opsejling, er det 7-Eleven.

Da lukkeloven blev afskaffet for godt fem år siden, forsvandt en vigtig del af eksistensgrundlaget for mange kiosker, men 7-Eleven genopfandt sig selv med en meget større vægt på et varieret udbud af mad på farten.

Der er imidlertid det med nytårsforsætter, at de har det med at blive brudt, tabt på gulvet eller glemt, når hverdagen igen indfinder sig. Og det kan godt være, at der er lidt mere fyldt i træningscentrene og på løbestierne rundt omkring i de første uger af januar.

Men mens de fleste danskere i hvert fald på kort sigt kan leve med ikke at kunne holde dampen oppe på en ny livsstil, har dagligvarekæderne en bunden opgave i at ramme nye trends bedre - for simpelt hen at blive inde i kampen om kundernes penge.

Held og lykke med det - og godt nytår!