Nyt udtryk i nye Netto-butikker

Netto har foreløbigt sat adresse på 32 nye Netto-butikker, som alle åbner med anderledes indretning

Foto: Claus Sjödin

Netto har indtil videre sat adresse på 32 af de mere end 40 butikker, som kæden åbner over de kommende uger og måneder. Torsdag den 20. juli slog Netto dørene op til de tre første konverterede Kiwi-butikker i Odense, Odder og Ullerslev.

Og alle de nye butikker får markant anderledes udtryk, end hvad Netto-kunderne hidtil har mødt.

Blandt andet vil de nye butikker have større frugt- og grøntafdelinger, en særlig og større sektion med convenience-varer og ikke mindst et helt nyt inventar samt nye farver på inventar og væg, hvor den gule farve vil fylde mindre.

– Det bliver et forstærket Netto-koncept, man kommer til at møde. Vi har et klart ønske om at skabe spændende discountbutikker, og vi skal hele tiden udvikle vores butikker, så det passer til tiden og imødekommer kundernes behov. Vores nye butikker bliver meget indbydende, og vi giver med de nye butikker hverdagen lidt ekstra for forbrugere i alle egne af Danmark, fortæller Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.

Den nye indretning har hidtil kun været testet i et mindre antal Netto-butikker i Sverige og Tyskland samt i fem Netto-butikker i Danmark. Alle med meget positive tilbagemeldinger fra kunderne.

Efter åbningen af de første tre nye Netto-butikker, vil kæden fremover åbne tre-fire butikker om ugen, indtil kæden er helt i mål med de mange nyåbninger.

- Vi er stolte over tempoet, og vi ser utrolig meget frem til at åbne alle vores nye butikker over hele landet, fortæller Brian Seemann Broe.

De foreløbige 32 Netto-butikker:
Erlev Bjerge, Haderslev - Nyborgvej, Ullerslev - Assenstoft, Randers - Rømøvej, Frederikshavn - Postvej, Faxe Ladeplads - Vennelundsvej, Odder - Sneppevej, Løsning
Krekærlundsvej, Malling - Adelgade, København K - Karlslunde Parkvej, Karlslunde
Møllevej, Dragør - Lyngbygårdsvej, Kongens Lyngby - Roersvej, Odense C - Frederiks Alle, Aarhus C - Kridthøj Torv, Højbjerg - Thomas B Thriges gade, Odense C - Cortex Park, Odense - Lystrup, Århus - Løjt Kirkeby, Aabenraa - Vestergade, Ryomgaard - Bredgade, Pandrup - Ejbygade, Odense SØ - Marksvinget, Køge - Pakhusvej, Hinnerup - Skovvejen, Aarhus C - Sønderringvej, Brøndby - Thurøvej, Hobro - Trylleskov Allé, Solrød Strand -
Viaduktvej, Nørresundby - Østre Ringvej, Næstved - Laurits Olsens Vej, Hvidovre -Vellingvej, Ringkøbing

DEL
Forrige artikelIrma satser på veganere og vegetarer
Næste artikelRigmand skyder 350 millioner i nemlig.com
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.