Ny kampagne skal sikre arbejdskraft i handlen

En kampagne skal trække flere medarbejde ind på handlens arbejdspladser. Bag kampagnen står blandt andre DI Handel

De ansatte i handlen er glade for deres job, viser undersøgelse. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Kun 28 pct. af de danskere, der ikke er ansat i handelsbranchen, synes, at job som kundeservicemedarbejder, lagermedarbejder og sælger er gode job.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for DI Handel, DI Transport og DI Service.

Nu vil de tre afdelinger inden for DI lancere en kampagne, der skal ændre på branchens image. Den skal sikre branchen arbejdskraft nok i fremtiden.

– Der er en risiko for, at vi kommer til at mangle medarbejdere inden for handelsbranchen, og derfor er der behov for, at vi får fremhævet de positive fortællinger fra job i branchen, så vi kan få gjort noget ved det dårlige og uberettigede image – og så de nuværende medarbejdere i branchen kan få den anerkendelse, de fortjener, siger Annette Falberg, der er branchedirektør i DI Handel.

Undersøgelsen viser også, at 85 pct. af de nuværende medarbejdere i handelsbranchen er tilfredse med deres job. Men de oplever fordomme om, at det er job, som alle kan få og udføre, og at det er lavstatusjob.

Kampagnen lanceres i uge 37.

DEL
Forrige artikelLidl har kåret årets elev
Næste artikelKun ganske få butikker bliver kontantfrie
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.