Ny kædedirektør til Pilersuisoq

Niels Andersen skal stå i spidsen for 66 butikker og knap 600 medarbejdere i den grønlandske kæde

KNI A/S har ansat 39-årige Niels Andersen som ny kædedirektør for Pilersuisoq, som har 66 butikker og knap 600 medarbejdere.

Niels Andersen, som forlod stillingen som indkøbs-og marketingsdirektør i Pisiffik sidste år og som han har været tilknyttet til siden 2007, har de seneste 24 år arbejdet indenfor detailhandel og har bl.a. arbejdet i Kvickly og ISO Supermarked i Danmark.

Ny mand i offensiven
Koncernchef Peter Grønvold Samuelsen, KNI A/S er ikke i tvivl om, at Niels Andersen er den helt rette til jobbet:

-  Vi er ikke i tvivl om, at vi hos Niels Andersen har fundet den rette person med de nødvendige kompetencer, erfaring, værktøjer og ikke mindst indsigt i det grønlandske samfund, som vi kan drage nytte af i forhold til videreudvikling af Pilersuisoq. KNI's servicekontraktforbundne vare-forsyningspligt er udfordret på mange kanter og leder, især på grund af urbanisering. Det betyder, at Pilersuisoq får sværere ved at opretholde sit omsætningsniveau og dermed et indtjeningsniveau, som er nødvendigt for at vedligeholde et tidssvarende produktionsapparat, hvis ikke vi tilpasser os til situationen og være langt mere i offensiven, end vi har formået hidtil, siger han.

Niels Andersen har en handelsskoleuddannelse og har videreuddannet sig som akademiøkonom med speciale i detailhandel og har desuden en HD indenfor organisation og ledelse.

Pilersuisoq´s hidtidige kædedirektør Finn Fabricius opsagde sin stilling allerede sidste sommers, men har efter ønske fra CEO strakt sin opsigelsesperiode frem til udgangen af april 2017, hvorefter Niels Andersen tiltræder sit nyt job 1. maj.

DEL
Forrige artikelDyrere mad trækker inflationen op
Næste artikelAldi vil satse på mælk fra GMO-fri produktion
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.