Nu må butikker sige nej til kontanter

En ny betalingslov er vedtaget med ret til at sige nej til kontanter mellem 22 og 06

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

En stort ønske fra handlen er imødekommet med vedtagelse af en ny betalingslov.

Loven giver butikker ret til at sige nej til kontanter mellem klokken 22 og 06 – og mulighed for dispensation til ikke at modtage sedler og mønter allerede fra klokken 20 i røveriramte butikker.

Loven dækker dog ikke helt handlens behov, da hele 84 pct. af røverierne ifølge tal fra Rigspolitiet ligger uden for det tidspunkt, hvor den generelle fritagelse er. De ligger i tiden efter 6 om morgenen og inden klokken 22. Hele 62 pct. sker inden klokken 20. Rigspolitiets tal er gennemsnitstal for årene 2011 til 2015.

– Selvom vi gerne havde set at pligten helt blev fjernet, er det positivt, at der nu bliver åbnet for mulighederne for, at sige nej tak til kontanter, siger chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Bestemmelsen skal evalueres to år efter ikrafttræden.

DEL
Forrige artikelRema 1000 fortsætter nedgang i hjemlandet
Næste artikelDagligvarekæder har vundet kampen om loyalitetskortet
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.