Nu forlader den tidligere Kiwi-direktør Dagrofa

Carsten Hansen har været direktør for Kiwi siden 2013

Tidligere kædedirektør i Kiwi, Carsten Hansen. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Med udgangen af august sagde Kiwi-direktør siden oktober 2013 Carsten Hansen endeligt farvel til Dagrofa.

Carsten Hansen blev i Dagrofa, da koncernen i foråret meddelte, at kædens dage var talte. Han har været med til at lukke discountkæde ned, men i forbindelse med at Spar nu er begyndt åbningen af butikker i 25 de Kiwi-lejemål, som Dagrofa ikke sendte videre til Dansk Supermarked, er hans opgave slut.

– Carsten Hansen har ydet en fantastisk indsats i Dagrofa og været dygtig til at implementere de planer, vi lagde på Kiwi, siger koncerndirektør Per Thau.

Carsten Hansen var blandt andet i gang med at konvertere discountkæden til en franchisekæde, da det blev besluttet, at den skulle lukke.

Per Thau understreger, at det ikke var Carsten skyld, at Dagrofa vi ikke lykkedes med Kiwi. Han har dog ikke kunnet tilbyde den erfarne detailmand et andet job i koncernen.

Carsten Hansen har tidligere arbejdet i Dansk Supermarked, hvor han blandt andet har været direktør for Føtex og Netto. Sidstnævnte både i Danmark og Sverige. Han har ligeledes været retaildirektør i Edeka. Inden sine lederstillinger arbejdede Carsten Hansen blandt andet som varehuschef i Føtex.

– Vi kommer til at savne Carsten, og jeg ville meget gerne fortsætte med at arbejde med Carsten, men vi har desværre ikke et relevant job til ham, efter at vi har lukket Kiwi ned og samtidig har Carsten ønsket at prøve noget andet, siger han.

Carsten Hansen fortæller selv, at han har gang i flere spændende ting.

DEL
Forrige artikelFøtex satser massivt på discountkunder
Næste artikelEnormt markedspotentiale på Alibabas platforme
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.