Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen har succes med Normal, som han er storaktionær i.
Kæden vokser i hastigt tempo, og i det netop overståede regnskabsår har Normal åbnet 74 nye butikker. Kæden har butikker i Skandinavien og Holland og senest er kæden rykket ind i Paris: Normal rykker ind i Paris.
Omsætningen i det danske selskab Normal A/S stiger med 50 pct. til 1,9 mia. kr i 2018/19-regnskabet, og medregner man salget for de øvrige lande, som Normal er til stede i, passerer kæden nu 2 mia. kr., siger Torben Mouritsen, stifter, medejer og adm. direktør i butikskæden, til Børsen.
Han siger til avisen, at like-for-like-salget i de eksisterende butikker stiger. Ellers er væksten i høj grad drevet af nye butikker.
I 2018/19 blev overskuddet efter skat mere end fordoblet til 51 mio. kr.