Nemlig.com runder 100.000 solgte måltider på en måned

Knap en måned efter lanceringen har onlinesupermarkedet Nemlig.com solgt over 100.000 måltider med de nye måltidskasser

Arkivfoto: Henrik Frydkjær

Nemlig.com tog skridtet ind på måltidskassemarkedet for knap en måned siden, og siden da har tusindvis af onlinesupermarkedets kunder benyttet sig af den mulighed.

– Vores kunder efterspørger løsninger, der gør hverdagen nemmere. Med vores nye måltidskassekoncept kan kunderne nu købe både de almindelige dagligvarer samt de lækre og inspirerende måltidskasser på ét sted, hvilket kunderne har taget rigtig godt imod, siger Stefan Plenge, adm. direktør og stifter af nemlig.com, i en pressemeddelelse.

Det er især den fleksible “Byg-selv”-måltidskassen, som hitter blandt Nemlig.coms kunder. Over halvdelen af dem, der køber måltidskasser, vælger selv at blande ugens forskellige retter til én kasse.

– Denne fleksibilitet både i form af Byg-selv kassen, den hurtige levering og ikke mindst levering alle ugens syv dage er der i dag ingen af vores konkurrenter, der tilbyder, og vi har derfor fået travlt med at pakke måltidskasser til vores kunder,” siger Stefan Plenge i pressemeddelelsen.

Ifølge Nemlig.com er der stor variation i, hvilke retter der bliver solgt flest af. Således finder man både klassisk dansk mad som forloren hare og mad med moderne snit, som wraps, blandt de mest populære måltider.

Læs også: Eksplosiv vækst i markedet for måltidskasser