Meny kobler fordelskort til Mobilepay

Fremover kan Menys kunder også bruge Menykortet, når de betaler via telefonen

Nu kobler Meny fordelskortet sammen med Mobilepay. Foto: Meny

I dagligvarekæden Meny samler man, som den første kæde, nu betaling og rabatter på kundernes telefon. Fremover kan kædens fordelskort ‘Menykortet’ nemlig også bruges, når kunden ønsker at betale med Mobilepay.

– Vores kunder efterspørger stadig flere og bedre muligheder for at samle betalinger og anden funktionalitet på deres telefon. Vi står på tærsklen til en ny tid, hvor betalinger, loyalitetskort og kundeklubber smelter sammen i et univers på din smartphone. Det er en udvikling, vi ønsker at præge som bannerfører for innovation i dansk dagligvarehandel. Derfor er vi rigtig glade for, at vi sammen med Danske Bank kan præsentere det næste skridt på den mobile kunderejse i Meny, som knytter vores eget fordelsprogram til Mobilepays tre millioner brugere, siger Christian Higraff, marketing- og onlinedirektør i Meny.

Sammenkoblingen gør det nemt at betale via telefonen og samtidig udnytte loyalitetskortets personlige rabatter og fordele, fordi det hele er samlet i én app.

DEL
Forrige artikelDetailekspert: Der er ikke plads til alle butikker
Næste artikelFlertal for differentieret moms
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.