Markedet kan stå over for et nyt gearskifte

Leder af ansvarshavende redaktør Jesper Veber Knudsen

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Når dagligvarebranchens folk skal forklare, hvad det er, der gør branchen tiltrækkende, er der især to bud, som går igen.

Den ene handler om mennesker – mødet med kunderne og samarbejdet med kollegerne i det, der på mange ledder er en udpræget holdsport. Den anden handler om dynamik – at mange forhold i branchen hele tiden er under forandring.

Forandringerne kommer hurtigt og kræver hurtige svar og handling. Dynamikken er ikke nødvendigvis altid velkommen, når den som i disse år flytter pæne bidder af danskernes madforbrug væk fra de traditionelle dagligvarebutikker – til restauranter, take away og det, der ligner.

Men den er uomgængelig.

Nu kan der være et nyt skifte undervejs, som igen ændrer dagsordenen. For bedst som det så ud til, at discountbølgen helt havde tabt pusten, væksten var gået i stå, og de svageste kæder havde kastet håndklædet – helt eller delvist – er der nyt fra en lidt uventet kant.

Vi havde vænnet os til, at priserne nærmest lå stille. Men det ser for alvor ud til at være slut med de overraskende høje inflationstal, som Danmarks Statistik offentliggjorde midt i august. 4,1 pct. betalte forbrugerne mere for madvarerne i juli, end de gjorde for et år siden.

Så store stigninger skal vi langt tilbage i tiden for at finde.

Måske er det kun et forbigående fænomen skabt af ubalancer i de globale markeder, især på mejeriprodukter. Men stigende fødevarepriser har traditionelt gavnet discountkæderne, fordi pris kommer til at betyde mere, når maden bliver dyrere. Det er en udbredt opfattelse, at man i en discountbutik i hvert fald ikke kommer til at betale mere end højst nødvendigt for maden. Det er discounts løfte til kunderne, og det kan vise sig at komme til ære og værdighed, hvis vi for alvor er på vej ind i en ny inflationsepoke.

Det er 10 år siden, at madpriserne sidst accelererede voldsomt – kort før finanskrisens udbrud. I de to år, 2007 og 2008, opnåede norskejede Rema 1000 vækstprocenter på 19 og 24 pct., og det var i den periode, at kæden for alvor rykkede ind i danskernes bevidst-hed – men før Rema fik status af seriøs rival til Dansk Supermarkeds markedsleder Netto. Nu bliver der igen slået på tromme for lavere discountpriser.

Dansk Supermarked gør sit til at sætte gang i en ny discountbølge, før den gamle når at dø helt ud. Topchef Per Bank tændte i en sjælden tv-optræden fredag 11. august op under “discountkrigen” med at bekræfte en ny melding om et hidtil uhørt højt antal butikker i Netto – helt op mod 600.

Rema 1000 svarede igen ved at sende kædens norske topchef og Reitangruppen-medejer Ole Robert Reitan på banen i medierne, hvor han gentog ambitionerne om at blive størst i Danmark. Med Nettos øgede vækstambitioner og overtagelsen af Kiwis butikker er målet ganske vist flyttet lidt længere væk.

Men både Bank og Reitan står med hver sit rigtigt gode udgangspunkt, hvis inflationen igen begynder at bide.

DEL
Forrige artikelOp og ned for Walmart i 2. kvartal
Næste artikelPlanloven står fortsat højt på dagsordenen
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.