Er en mandel i makronen vildledning?

Foto: Helle-Karin Helstrand

– Makron betyder egentlig mandelkage, men kunderne har efterhånden vænnet sig til, at der ikke er mandler i makroner. Så man kan vel spørge sig selv, om det ikke er vildledning, hvis en producent kommer mandler i produktet og sælger det som makroner?

Spørgsmålet kommer fra Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere. Han afslutter en konference i Dansk Supermarkeds nye auditorium i domicilet i Aarslev ved Aarhus, hvor flere end 150 repræsentanter for dagligvareleverandører og -producenter er mødt op for at høre om mærkningsregler.

Blandt andre har repræsentanter fra Fødevarestyrelsen og Dansk Supermarkeds kvalitetsafdeling tidligere har stået på talerstolen. Klaus Melvin Jensen fremviser en lang række eksempler på både ulovlige og lovlige emballager, der alle har det tilfælles, at Aktive Forbrugere ser dem som vildledende. Han fremhævede blandt andet produkter i en kategori, som han kalder ”Jeg skammer mig over mit produkt”.

– Når man kalder en suppe for ”fransk hummersuppe”, kan forbrugeren ikke undgå at få tanken, at det er en luksussuppe, men der er stort set ikke hummer i suppen, siger Klaus Melvin Jensen.

– Hvorfor ikke stå ved, hvad produktet er, så kunden ikke bliver skuffet, når hun kommer hjem med varen? Der skal nok være kunder til produktet alligevel, lyder det fra Klaus Melvin Jensen.

En spade er en spade

Han causerer også over produkter som ”a la bresoala”, der er et pålægsprodukt af grøntsager.

– Det er sikkert et udmærket produkt, men hvorfor skal forbrugerens opmærksomhed henledes på bresoala, som er et italiensk kødprodukt, der består af lufttørret, saltet oksefilet?

Det samme gælder den nyere form for rullepølse, der er produceret af skinke med krydderier. Rullepølse består for en stor del af fedt, og det går mange forbrugere udenom. Derfor producerer man en ny type med mindre fedt. Men det er et helt andet produkt, så hvorfor ikke bare sælge det som rulleskinke, griner den Aktive Forbruger.

Han mener, at producenterne i ovenstående tilfælde nasser på gamle anerkendte navne.

– Men forbrugerne har vænnet sig til de nye produkter, så derfor er det lovligt, siger Klaus Melvin Jensen, der stillet over for de mange producenter hele tiden holder en humoristisk tone. Han slutter dog sit indlæg, som han kalder ”Hvor svært kan det være?”, med ganske seriøst at opfordre producenterne til at benytte den nye håndbog om mærkning ”Fair snak på fødevareemballager”, når de skal planlægge emballage til nye produkter.

– Den er skrevet, så den kan forstås af almindelige dødelige og tager udgangspunkt i, hvordan forbrugeren tænker og oplever emballagen. Ikke i, hvordan man tror, forbrugeren tænker og opfatter, siger han.

”FAIR SNAK PÅ FØDEVAREEMBALLAGER”: Håndbogen er udarbejdet af FairSpeak-Gruppen, CBS Handelshøjskolen i København, som led i den strategiske forskningsindsats for bedre fødevarer og øget folkesundhed og velfærd iværksat af Programkomiteen for Fødevarer, Sundhed og Velfærd under Det Strategiske Forskningsråd.

DEL
Forrige artikelNy formandskandidat melder sig i Coop
Næste artikelFejlmærkning koster et trecifret millionbeløb årligt
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.