Coops topchef efterlyser ens vilkår for alle tobaksforhandlere, hvis regeringens mål om en røgfri generation i 2030 skal nås, men sundhedsministeren mener ikke, det er nødvendigt. Foto: Colourbox

Mens dagligvarekæderne gemmer smøgerne væk for de unge, så de ikke skal føle sig fristet til at ryge, går en de store producenter den anden vej.

Læs også: Rema satte en mindre tobakslavine i gang

Philip Morris har sat prisen på en af de store mærkevarer Marlboro ned med 2,50 kr., så den kun koster 39 kr.

Det fortæller DR Østjylland.

Prisen er en meget afgørende faktor for, om unge køber cigaretter, viser undersøgelser, og Kræftens Bekæmpelse kalder da også cigaretgigantens stunt for uetisk.

– Prisen på en pakke cigaretter er baseret på konkurrencen på et marked. Selvom tobak uden sammenligning er et specielt produkt på grund af de sundhedsrisici, der er forbundet med det, så er det stadigvæk tale om et produkt, der skal operere på et marked, siger kommunikationschef ved Philip Morris Thomas Aarestrup Jepsen til DR P4 Østjylland.

Kræftens Bekæmpelse vil have prisen op, men det er Venstres politiske ordfører Britt Bager er ikke med på.

– Vi er gået til valg på et skatte- og afgiftsstop. Og det gælder hele vejen over paletten, også på rygning. Selvom det umiddelbart kan virke som en tåbelig dørstopper, så er det et princip, der har været meget grundlæggende i vores politik, siger hun til DR P4 Østjylland.

Hun afviser dog ikke, at strategien kan ændres op mod valget.

Originalartikel