Lidl overtager en Kiwi+

Overtagelsen af Kiwi i Hvidovre skete uden om Dagrofa

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Lidl var interesseret i et mindre antal af de nu lukkede Kiwi-butikker, men har kun fået én.

Den ligger i Frihedens butikscenter i Hvidovre og passer perfekt til kædens strategi om at ekspandere i hovedstadsområdet.

Overtagelsen skete uden om Dagrofa.

– De kontraktmæssige forhold gjorde, at vi kunne forhandle direkte med udlejer, derfor kunne vi overtage netop denne butik, der passer os godt i størrelse og beliggenhed. Vi har slet ikke forhandlet med Dagrofa om den, siger Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl Danmark.

Målet er at tredoble antallet af butikker i hovedstaden i løbet af 5-10 år, har kædens danske direktør, Dirk Fust, tidligere sagt.

Men Mads Nielsen forestiller sig ikke, at nogle af de butikker, som Dansk Supermarked ikke selv vil udnytte, passer til Lidl.

– En mindre antal af de ledige Kiwi-butikker havde vores interesse, men det er nok ikke dem, Dansk Supermarked vil af med, siger Mads Nielsen.

Butikken har tidligere været SuperBest og var Kiwi-kædens nummer to megabutik på 1300 kvm.

DEL
Forrige artikelRema overtager kun seks Kiwi-lejemål fra Dagrofa
Næste artikelFøtex Food åbner i lukkede Kiwi-butikker
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.