Lidl får grønt lys til nyt hovedkvarter

Discountkæden rykker til Aarhus i 2021

I midten adm. dir. i Lidl, Dirk Fust, der netop har præsenteret placeringen af kædens kommende hovedkvarter sammen med rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (th), og ejendoms- og udviklingsdirektør i Lidl Mads T Nielsen på Godsbanen i Aarhus, hvor hovedkvarteret skal ligge.

I sidste uge præsenterede Lidl planerne for et nyt hovedkvarter i Aarhus. Kæden manglede dog Aarhus Byråds accept af, at Lidl kan købe grunden på Godsbanen, som kæden har kig på.

Det har Aarhus Byråd nu sagt ja til.

Det betyder, at der nu skal udarbejdes en lokalplan og gives en byggetilladelse.

Hovedkvarteret skal være 11.000 kvm. med et moderne p-hus og en ny koncept-butik.

Lidl ser store muligheder i den nye bydel og vil gerne være en aktiv del af nærmiljøet. Allerede nu er Lidl i dialog med nogle af de kommende naboer.

– Godsbanen handler om idéudvikling, innovation og kreativitet – og her ser vi fantastiske muligheder for at lave projekter i fællesskab med vores nye naboer. Vi er allerede i dialog med flere aktører på Godsbanen og har lagt vores første fælles møde i kalenderen, siger adm. dir for Lidl Danmark, Dirk Fust.

Læs også: Lidl vil rykke hovedkvarteret til Aarhus