Lidl og Coop donerer også overskudsmad i julen

18 Lidl-butikker donerer julemad til udsatte gennem et samarbejde med Blå Kors. Coop-butikker donerer til familier gennem Stop Spild Lokalt

Foto: Blå Kors

I år kan mange socialt udsatte danskere på Blå Kors Danmarks væresteder, institutioner og støttetilbud til familier se frem til at få ekstra meget god mad på tallerkenen i juledagene, skriver Blå Kors i en pressemeddelelse.

Julemaden er overskudsmad fra 18 Lidl-butikker landet over.

– Vi er rigtig glade for, at Lidl har tænkt på os. Det har stor betydning for os, at private virksomheder vil støtte vores arbejde og på den måde være med til at hjælpe nogle af dem i Danmark, som har det rigtig svært, siger Blå Kors er generalsekretær Christian Bjerre.

Maden hentes i butikkerne af personalet fra Blå Kors

Samme dag vil omkring 500 frivillige fra Stop Spild Lokalt hente den overskydende mad fra et endnu ukendt antal af Coops butikker, når de lukker ned lillejuleaftensdag, skriver TV 2 Øst.

Maden deles ud til trængte familier.

Rema 1000s butikkers har siden 2015 uddelt julemad i samarbejde med Dansk Folkehjælp og Stop Spild af Mad.