Leverandørerne går efter den engelske model

DLF ønsker en ombudsmand ligesom i England, hvor samhandlen forbedres efter flere spektakulære sager

2017/18 blev et år med stor fremgang i Tesco. Foto: Tesco

Den årelange strid i dagligvarebranchen om mulig illoyal handelspraksis er nu blusset op igen.

Årsagen er denne gang, at brancheforeningen Dagligvareleverandørerne – DLF vil have politikerne til at lovgive for at stoppe unfair samhandel.

De ønsker at få en ombudsmand, ligesom man har det i England. Det vil måske undre nogle, at leverandørerne insisterer på at fortsætte kampen for at få hele handlen til at bakke op om et sæt spilleregler, der kan håndtere tilfælde af unfair samhandel.

Men dels skal man huske, at det ikke er en isoleret dansk sag. EU-Kommissionen fik for flere år siden øje på, at der er problemer i flere lande, hvor kæder misbruger deres styrke og position over for leverandører. Det var således EU-Kommissionen, der lancerede det såkaldte Supply Chain Initiative, som er en frivillig ordning, som både leverandører og kæder opfordres til at skrive under på.

Dels taler DLF på vegne af nogle af de største leverandører på det danske marked.

Når de insisterer på at få en mere fair samhandel, kan det tages som udtryk for, at også de største mærkevareproducenter ser problemer i forholdet mellem leverandører og kæder.

DLF har forgæves forsøgt at få alle kæderne til at underskrive Supply Chain Initiative.

Kodeksen har fået tilslutning fra Aldi, Lidl og Coop, mens Dansk Supermarked, Dagrofa og Rema 1000 afstår fra at underskrive.

Nu er tålmodigheden hos DLF brugt op. Det nye krav er at få en ombudsmand.

Og med det ønske er uenighederne mellem parterne på det danske marked brudt ud igen.

Hvad er erfaringerne med en ombudsmand på det engelske marked så?

Engelsk ombudsmand
Den britiske regerings vagthund for fair samhandel hedder officielt Groceries Code Adjudicator, og ordningen med ombudsmanden blev indført i 2013.

Den engelske ombudsmand har ganske vide rammer for at kunne straffe kæder, der fanges i illoyal handelspraksis.

De fire år frem til i dag har tydeligt sat sig spor i engelsk dagligvarehandel.

Markedet præges af de fire store supermarkedskæder Tesco, Asda, Sainsbury’s og Morrisons, som tilsammen sidder på ca. 73 pct. af markedet.

Men de to discountkæder Aldi og Lidl vinder hastigt markedsandele.

Den største sag var ombudsmandens sag sidste år mod Tesco, der brugte udskudte leverandørbetalinger til at dække over dårlige regnskabstal.

Men der har været andre sager mod de store kæder.

Sidste år undersøgte den britiske ombudsmand også Asda. Sagen blotlagde, at Asda stillede et antal leverandører over for krav om at acceptere helt nye samhandelsvilkår.

De skulle spytte i kassen entydigt til fordel for Asdas finanser indenfor et døgn, ellers ville deres varer blive smidt ud af sortimentet i løbet af bare fire til otte uger.

Betalinger
Umiddelbart er der ikke noget på det danske marked, der tyder på, at nogen kæder har misbrugt deres dominerende stilling i en grad som i England.

Det interessante er dog, at den engelske ombudsmand i sin seneste årsberetning taler om forhold, der kan ligne eksempler på illoyal handelspraksis på det danske marked.

En analyse fra advokatfirmaet Horten, bestilt af DLF sidste år, viste eksempler på noget, der kan tolkes som illoyal handelspraksis.

Et af de helt store problemer på det britiske dagligvaremarked er i dag kædernes betaling til leverandørerne – kredittider, forsinkede betalinger, manglende betaling for aftalte ordrer, betaling for bedre placering i butikkerne eller på butikshylderne.

Den engelske ombudsmand påpeger, at dagligvaremarkedet nu præges af en mere fair samhandel, efter at ordningen med en ombudsmand blev indført.

I sin nyeste årsrapport sammenfatter ombudsmanden udviklingen sådan:

”Jeg kan se, at der siden 2013 har været en stor forandring i dagligvarehandlens kultur og optræden. Detailhandlere spørger mig i dag, hvordan de kan forbedre sig, og leverandørerne er endelig begyndt at blive mere åbne om, hvilke problemer de møder i samhandlen.”

Herhjemme bliver det formentlig op til Erhvervsministeriet at vurdere, om der reelt er behov for at sikre mere fair handelsvilkår mellem kæder og leverandører ved at oprette en ombudsmandsfunktion.

DEL
Forrige artikelKæder: Intet behov for en ombudsmand
Næste artikelForslag om handelsombudsmand møder modstand
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.