Landsretten stadfæster dom til Metro

Østre Landsret stadfæster byrettens dom over Metro Cash & Carry, som dømmes for at have tilbageholdt centrale oplysninger i en fusionssag.

Landsretten har stadfæstet byrettens dom til Metro Cash & Carry Danmark. Arkivfoto: Henrik Denman

Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom til Metro Cash & Carry Danmark om, at virksomheden har tilbageholdt centrale oplysninger for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det skete i 2014, da Metro ønskede at trække sig ud af det danske marked og i den forbindelse ville sælge to Metro-varehuse til Euro Cater.

Metro Cash & Carry Danmark skal betale en bøde på 50.000 kr. for at tilbageholde oplysninger for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– En fusion, der er godkendt på et forkert grundlag, kan få store skadelige effekter for leverandører, konkurrenter og kunder, Det er derfor helt afgørende, at de virksomheder, der søger om at få deres fusion godkendt, ikke giver konkurrencemyndighederne vildledende og urigtige oplysninger. Det har Metro Cash & Carry gjort i denne sag, og retten har nu slået fast, at det var en overtrædelse af loven, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jakob Hald i en pressemeddelelse.

 

DEL
Forrige artikelCoop.dk kommer Black Friday i forkøbet
Næste artikelMagtkampen i Coop er skudt i gang
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.