Længere frist for genbrugsplast

EU-Kommissionen forlænger fristen for at komme med strategier til genbrug af plastemballage i fødevarebranchen

Fødevarebranchen skal genanvende mere plast, end den gør i dag. EU-Kommissionen giver branchen mere tid til at lave troværdige strategier for det arbejde.

I EU-Kommissionens plaststrategi er der en stor ambition om, at langt mere plastemballage skal genbruges.

Denne ambition gælder også for fødevarebranchen. Derfor har erhvervsorganisationen DI Fødevarer siden maj arbejdet på at etablere et frivilligt erhvervsinitiativ omkring genanvendt plast i virksomhedernes produktion.

Initiativet handler om, at fødevarevirksomhederne melder ind, hvor mange ekstra tons genanvendt plast, branchen vil bruge frem mod 2025.

Frist til september

Denne øvelse kræver tid for virksomhederne, hvis man skal kunne melde troværdigt ind.

EU-Kommissionen har indset, at den oprindelige frist var for stram, og derfor har EU-Kommissionen valgt at udskyde fristen for tilbagemeldinger til udgangen af september.

Udmeldingen bliver positivt modtaget af DI Fødevarer, da det giver mere tid til at udarbejde brugbare ”pledges” fra brancherne rundt om i EU.

DEL
Forrige artikelDetailkæmper: Bødekrav er ikke urimelige
Næste artikelVækst hos kageproducent udeblev
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.