Kunder hader påtrængende medarbejdere

Men vejledningen skal være i orden.

Kunder vil gå i fred i butikken, men forventer kvalificeret hjælp, når de spørger. Foto: Helle-Karin Helstrand

Det værste, danske kunder kan opleve i en butik, er en påtrængende medarbejder. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Trustpilot.

– I undersøgelsen kan vi se, at danskerne hovedsageligt stejler over to ting: Hvis deres personlige rum bliver overtrådt, eller hvis de ikke får den viden eller rådgivning, som de efterspørger, siger Mathilde Lykke Bülow, der er kommunikationschef i Trustpilot.

De otte mest irriterende ting en butiksmedarbejder ifølge undersøgelsen kan gøre

  1. At være for påtrængende topper ifølge 56 pct. af danskerne listen over de mest irriterende ting, en butiksmedarbejder kan være
  2. Uvidenhed hos en butiksmedarbejder er ifølge 48 pct. af danskerne det mest irriterende
  3. Private samtaler med kolleger er heller ikke i orden ifølge 42 pct. af danskerne
  4. Mersalg er for mange danskere også en kilde til frustration. Hele 36 pct. af danskerne synes, det er noget af det mest irriterende, hvis de får spørgsmål som ”hvad med en chokoladebar til en 10’er?” med på vejen, når de står ved kassen
  5. Uopmærksomhed er for 33 pct. af danskerne blandt det mest irriterende, når de shopper
  6. At værge medlemmer til en kundeklub er heller ikke noget, som danskerne er vilde med. I undersøgelsen svarer 18 pct., at butiksmedarbejderes jagt på nye medlemmer er noget af det mest irriterende
  7. At blive forstyrret i prøverummet er for 16 pct. af danskerne er det blandt det mest irriterende, en medarbejder kan gøre
  8. At stille private spørgsmål kommer ind på sidstepladsen. Kun 6 pct. af danskerne nævner dette som noget af det mest irriterende, en butiksmedarbejder kan gøre
DEL
Forrige artikelSlut med buræg i danske supermarkeder
Næste artikelLidl forlader også reklameordning
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.