Kun tre butikker benytter efterspurgt lov

Efter flere års kamp lykkedes det detailhandlen at få lov at sige nej til kontanter. Men muligheden bliver ikke udnyttet

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Når danske forbrugere skal betale i en kiosk eller en dagligvarebutik, kan de fortsat bruge mønter og sedler. Kun tre butikker benytter nemlig en to måneder gammel lov, der giver dem ret til at sige nej til kontanter.

Det viser en rundspørge, som Dansk Handelsblad har foretaget blandt dagligvarekæder og servicestationer.

De tre butikker er alle en del af Rema 1000-kæden og ligger i et af de røveriramte områder, hvor butikkerne kan få dispensation til at lukke kassen i fra kl. 20 til 06 – og ikke kun fra kl. 22, som loven giver alle ret til.

De tre Rema-butikker lukker for pengekassen kl. 20, men kan endnu ikke sige noget om effekt eller konsekvenser.

Når de tre butikker er alene, skyldes det så, at virkeligheden har overhalet loven, der har været mange år undervejs?

Spørger man Dansk Erhverv, der har været en af frontkæmperne for loven, ærgrer procesdirektør Lars Alexander Borke sig over, at loven ikke kom noget før.

– Men vi har ikke forventet, at butikkerne blev kontantløse fra en dag til den næste. På den lange bane skal den nok få effekt. Derudover viser tilbagemeldinger fra branchen, at kortbetalingerne stiger, så brugen af kontanter er fortsat faldende, siger Lars Alexander Borke.

Han skønner, at kortbetalingerne i detailhandlen nu udgør 70-75 pct. af alle handler – dog med udsving fra branche til branche.

Baggrund i mange røverier

Når kontantløse butikker i flere år er en mærkesag for Dansk Erhverv, skyldes det, at antallet af røverier mod forretninger og servicestationer næsten bliver fordoblet fra 2007 til 2009. Organisationen holder krimikonferencer med repræsentanter fra dagligvarekæderne og politikere, og sidstnævnte lover at gøre noget for branchen. Dansk Erhverv kæmper for, at butikkerne i det mindste skal have lov at sige nej til kontanter i de timer, hvor de fleste røverier sker – altså tæt på lukketid.

Nogle politikere er positivt stemte, hvis det kun er i ydertimerne. Andre mener sammen med Ældresagen og Forbrugerrådet, at det vil hindre ældre mennesker i at handle. I 2010 forsøger en enkelt Irma-butik sig med at sige nej til kontanter, men får klar besked fra Forbrugerombudsmanden: Butikker skal tage i mod kontanter.

Forholdsregler

Mens røveribølgen er på sit højeste, går sikringsbranchen i gang med at tilbyde produkter, der skal gøre det mindre attraktivt at røve en butik. Den mest populære, men også dyre løsning, er kontanthåndteringssystemer, der betyder, at de ansatte ikke har adgang til rede penge. På nogle servicestationer bliver dørene låst, så natlige kunder skal ringe på. Fullfacestyrthjelme og anden beklædning, der dækker ansigtet, bliver forbudt i stationernes butikker. I nogle butikker er der installeret røgkanoner, og flere koncerner afprøver DNA-spray, der gør det let at identificere en røver, når han bliver fanget med det usynlige DNA på sig.

Fokus øges samtidig på, hvordan de ansatte skal forebygge og tackle et røveri. Der skal være god belysning omkring dørene – både foran og bagved, og der skal kun være den højst nødvendige mængde kontanter i kassen. Alt i alt bliver det mindre attraktivt at være røver i dagligvarehandlen: Kurven vender og mængden af røverier falder støt.

I 2017 er det fortsat ikke tilladt at sige nej til kontanter, men mængden af røverier er faldet, så der sker 24 pct. færre røverier end den første offentlige statistik i 2007, og 60 pct. færre end da kurven var i top.

Har sikret sig

Per 1. januar i år bliver det så endeligt muligt at sige nej tak til kontanter. Men nu er behovet øjensynligt ikke så aktuelt længere.

Fra Coop lyder det, at koncernen ikke har haft behovet. Det samme svar kommer fra OK Plus og 7-Eleven.

På alle Shells selskabsejede stationer er der installeret lukkede kassesystemer.

– Vi har stadig mange kunder, der ønsker at betale kontant, og da vi har en løsning, som gør det trygt for vores medarbejdere at modtage kontanter, har vi ikke planer om at benytte den nye mulighed, lyder det fra retaildirektør i DDC Energi, der ejer Shell i Danmark, Søren Møller Maretti.

Stort set samme svar kommer fra Dansk Supermarked:

– Vi har Safepay i vores butikker, og en del kunder vil fortsat gerne vil betale med kontanter, hvilket vi gerne vil imødekomme, skriver kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen i en mail.

Dagrofas koncernsikkerhedschef, Flemming Bang Dammann, har ikke kendskab til, at nogle af Dagrofas butikker er kontantfrie.

– Men det bliver Spar i Roskilde muligvis efter to røverier. Og så bliver det fra kl. 20 – 06, da 22 -06 ikke giver mening for størstedelen af vores butikker, siger Flemming Bang Dammann.

 

I SVERIGE SIGER MANGE NEJ TIL KONTANTER

I nabolandet Sverige er det op til den enkelte butik at beslutte, om kunderne kan bruge kontanter. Det gør den butiksindehaveren opmærksom på med et skilt på døren. Ifølge Svensk Handel, der er søsterorganisation til Dansk Erhverv, er der flere og flere butikker, der siger nej til kontanter. Mens de store kæder tøver, siger de små butikker nej til mønter og sedler. – Den vigtigste årsag til, at butikkerne siger nej, er sikkerhed, siger Bengt Nilervall, der er erhvervspolitisk ekspert i betalingsspørgsmål i Svensk Handel, til Dansk Handelsblad. – Der er ingen undersøgelser af, om butikker uden kontanter oplever færre røverier. Men de butikker, som jeg har talt med, er vældigt tilfredse med at komme af med kontanterne, og det har ikke kostet dem omsætning, siger Bengt Nilervall.

DEL
Forrige artikelKlassisk mærkevare er en sællert
Næste artikelNy automat til kunder med store mængder returemballage
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.