Højest fire Kiwi-butikker bliver Meny

22 Kiwi-butikker kommer i fremtiden til at hedde Spar

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Mindre end en uge efter at Dagrofa meddelte, at koncernens discountkæde Kiwi er dømt til lukning- og at cirka ti butikker skulle være Meny, mens en snes stykker vil komme til at hedde Spar, er der sat navne og kommende kæde på de butikker, som Dagrofa beholder.

I første omgang vil kun tre eller måske fire butikker blive konverteret til Meny – hvilket er færre, end koncernen meldte ud i første omgang.

Det drejer dig om de tre Kiwi+, der ligger i Ballerup, i Randers og i Holbæk, mens der er sat spørgsmålstegn ved, om Kiwi på Carl Jacobsens Vej i Valby skal være Meny eller Spar.

De fire nye Meny-butikker vil dog næste år blive suppleret af yderligere tre – i butikker, der er planlagte, men endnu ikke åbnede Kiwi-butikker.

Det er de planlagte butikker på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, i DR Byen i København og på Teglholmen, ligeldes København.

Konverteret til Spar bliver butikkerne på:

Nørrevang i Birkerød, Sdr. Skovvænget i Ebeltoft, Vestergade i Vissenbjerg på Fyn, Grøfthøjparken i Viby J, Østergade i Stenløse, Nøhr Sørensensvej i Aalborg, Saltumvej i Aalborg Øst, Nørre Bjertvej i Kolding, De Lichtenbergsvej i Grenå, Stationsvej i Broby, Ryhavevej 28 i Aarhus V, Simons Bakke i Thisted, Brogade i Bjerringbro, Gammel Aalborgvej i Viborg, Ærtebjerghaven i Næsby, Odense, Fruevej i Nykøbing M, Enighedsvej i Nykøbing F, Ejbyvej i Lille Skensved, Blomsterbakken i Vestbjerg, Lyøvej i Starup, Haderslev, Nørregade i Hørve og Forsythiavej i Hobro.

Dagrofa forventer, at konvertering af de respektive butikker er færdig med udgangen af september måned i år.

De resterende Kiwi-butikker skal lukkes ned inden sommerferien, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.