Købmænd indsamler over 600.000 kr. til Hjertegalla

Min Købmand og Spar overdrager en check på 612.600 kr. til årets Hjertegalla

Foto: Dagrofa

Årets Hjertegalla finder sted lørdag den 18. marts, og i 2016 har de to kæder, Min Købmand og Spar, igen samlet penge ind ved hjælp af salg af hjertearmbånd og hjertepins.

I 2015 hjalp de selvstændige købmænd også med at samle penge ind til Hjertegalla, men i 2016 er indsamlingen blevet til en kvart mio. kr. mere.

612.600 kr. landede det indsamlede beløb helt præcist på.

- Det er en stor fornøjelse, at kunderne i Min Købmand og Spar igen i år støtter den gode sag. At beløbet oveni købet er vokset betragteligt, gør mig rigtig stolt, lyder det fra Niels Karstensen, kædedirektør i Min Købmand og Spar.

Hjertestarter
Det er ikke kun til Hjertegalla, at Spar bidrager i den gode sags tjeneste. Til maj har kæden sat hjertestarter op på alle butiksfacader, ligesom personale i alle Spar-butikker er blevet uddannet til at kunne give livreddende førstehjælp.

- En hjertestarter kan gøre forskellen på liv og død, og i nogle byer findes der ikke tilgængelige hjertestartere hele døgnet. Derfor har vi valgt, at der skal sidde en hjertestarter, der er tilgængelig hele døgnet, på facaden af alle vores butikker, siger Niels Karstensen.

DEL
Forrige artikelNetto-chef fratræder stilling
Næste artikelForbrugerpriserne er fortsat opadgående
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.