Kiwi åbner i indre København

Discountkæden åbner endnu en butik i København.

Foto: Kiwi/ Anders Martinsen

Dagrofas discountkæde Kiwi åbner den 23. april en butik centralt i hovedstaden. Den nye butik ligger i Adelgade, kun et stankast fra Kongens Have og Kongens Nytorv. Den bliver kædens første i København K og kædens syvende inden for kommunegrænsen.

– I Adelgade har vi fundet en utrolig spændende butiksplacering, hvor vi rykker ind i en ny del af København. Vores målsætning er fortsat at styrke vores position i og omkring hovedstaden, og vi leder konstant efter gode placeringer – også helt centralt i byen, siger Carsten Hansen, kædedirektør i Kiwi.

Den nye butik får et salgsareal på 604 kvm., og butikschef er  Ermin Dzelatic, der kommer fra kædens butik i Matthæusgade på Vesterbro.

DEL
Forrige artikelCoop-offensiv presser mærkevarer
Næste artikelLidl Danmark får ny direktør
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.