Kioskerne uddør aldrig

I forbindelse med liberaliseringen af lukkeloven kæmper mange kioskejere en hård kamp for at overleve. Torben Pedersen, landsformand i Nærbutikkernes Landsforening, mener, at “en kiosk skal indstille sig på at være en anderledes kiosk, hvis den vil overleve efter lukkelovens bortfald.” og påpeger at: “For at overleve skal butikkerne satse på nicheprodukter, som man ikke kan få i supermarkederne. Mesud Afzelzadeo fra Nørregades Kiosk i Aarhus er uenig og mener at lukkeloven burde genindføres. “Der er ikke noget, jeg kan gøre, så længe supermarkederne holder åbent til kl. 22,” udtaler han.