KFI skifter ud i Dagrofas bestyrelse

Michael Christiansen bliver ny næstformand i Dagrofas bestyrelse, hvor han overtager pladsen efter tidligere KFI-næstformand Michael Johansen

Michael Christiansen udvider sin bestyrelsesportefølje og indtræder i Dagrofas bestyrelse. PR-foto

Dagrofa rykker rundt i bestyrelsen og indsætter Michael August Bonde Christiansen som næstformand. Det fremgår af en ændring i CVR-registret.

Han afløser Michael Holm Johansen, der har siddet som næstformand siden slutningen af juni 2017, og som også er tidligere næstformand i KFI, der ejer 41,5 pct. af stemmerettighederne og kapitalandelene i Dagrofa.

Michael Christiansen sidder i forvejen som næstformand i bestyrelsen i KFI Erhvervsdrivende Fond og trækker blandt andet på erfaring som tidligere adm. direktør i Fakta og senest i IDdesign, som står bag Ilva og Idemøbler.

Desuden sidder han i bestyrelsen i blandt andet Bygma og Sport Danmark.