Nu kan århusianerne slippe for emballagen

Ny butik vil mindske ressourcespild ved at sælge økologi i løsvægt

Foto: Colourbox

Til sommer får københavnerne det emballagefri supermarked LØS Market, men århusianerne får mulighed for at vælge plastikemballagen fra endnu tidligere, når RÅ Varer slår dørene op.

Konceptet er det samme som den københavnske udgave – varerne sælges i løsvægt og kunderne har deres egne glaskrukker, stofposer eller anden emballage med.

I første omgang vil Rå Varer kun føre et smalt sortiment af økologiske tørvarer og butikkens åbningstider er begrænset til onsdag fra klokken 16 – 18.30. Men med tiden skal både sortiment og åbningstider gerne udvides.

Det nøjagtige tidspunkt for åbningen af den emballagefri butik er ikke fastsat, men ifølge projektets facebookside sker det i løbet af de næste par uger.

Rå Varer holder til på Institut for (X) på Godsbanen, der er placeret midt i Århus.

DEL
Forrige artikelNettos britiske eventyr afgøres til efteråret
Næste artikelEt lille super-marked til storby-kunden
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.