Kaffearbejdere er slaver på bæredygtig plantage

18 arbejdere er blevet reddet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i Brasilien, som er certificeret af det globale bæredygtighedsmærke UTZ

Forbrugerprisen på kaffe er faldet med godt 9 pct. det seneste år. Foto: Ulrik Samsøe Figen

De alvorlige problemer med slavelignende forhold i Brasiliens kaffeindustri, som Danwatch tidligere har beskrevet i 2016, viser sig nu også i den bæredygtige afdeling, skriver Danwatch, der er et uafhængigt, undersøgende medie og researchcenter.

Kaffeplantagen blev undersøgt af UTZ i februar 2018 og modtog sin certificering for bæredygtighed i april 2018, oplyser UTZ til Reporter Brasil.

I august i år afslørede inspektører fra Arbejdsministeriet i Brasilien, hvordan 18 mennesker arbejder og lever på en plantage under vilkår, der defineres som “slavelignende” under loven.

Arbejderne levede uden rent drikkevand og med direkte skadelige sanitetsforhold. De fik for lidt i løn og skulle arbejde syv dage om ugen uden mulighed for at tage fri i weekender eller helligdage.

Plantagen er certificeret af UTZ, der også står på kaffe, te og kakao i mange danske supermarkeder.

– Vi har ikke gjort det godt nok, siger UTZ.

987.000 landmænd arbejder i et UTZ-program på verdensplan, og mærket findes på mere end 15.000 produkter i 131 lande.

Originalartikel

DEL
Forrige artikelEgenkontrol volder flest problemer for butikker
Næste artikelMærkevaresmøger bliver billigere
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.