Irma-direktør siger farvel

Jesper Uggerhøj forlader Coop til fordel for en direktørpost i Kopenhagen Fur.

Jesper Uggerhøj, som har en fortid i både Irma og Løgismose, vender nu tilbage til fødevarebranchen som topchef for Løgismose Meyers. Arkivfoto: Henrik Frydkjær
Efter knapt fire år på posten som kædedirektør for Irma har Jesper Uggerhøj valgt at forlade Irma.
1. april tiltræder han som administrerende direktør for Kopenhagen Fur.
 
– Irma er efter min mening Danmarks absolut bedste dagligvarekæde. Det har været en stor fornøjelse, at udvikle Irma sammen med dygtige og engagerede medarbejdere, siger Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse.
 
– Det er ærgerligt, at Jesper forlader Irma og Coop midt i denne spændende periode, men man kan og skal ikke holde dygtige ledere fra at indfri og udvikle deres potentiale og drømme. Jeg ønsker Jesper stort tillykke med hans nye udfordringer og takker for nogle gode år sammen, siger administrerende direktør Peter Høgsted.
 
Koncerndirektør i Coop Gregers Wedell-Wedellsborg overtager ansvaret for Irma og er i gang med at finde en afløser for Jesper Uggerhøj.