Indsamling af mælkekasser sparer CO2

På et år er 100.000 mælkekasser kommet retur til Arla. Det sparer på mejeriets CO2-udledning

Foto: Arla

I november 2016 lancerede Arla en landsdækkende indsamling af de grønne mælkekasser i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Mejeriet skal hvert år producere 300.000 nye mælkekasser alene som erstatning for de forsvundne mælkekasser, og det er en ekstraproduktion, der belaster miljøet unødigt, skriver Arla i en pressemeddelelse.

Nu har Arla gjort tallene op, og mere end 100.000 mælkekasser er blevet indsamlet på tværs af hele landet fra eksempelvis børnehaver og genbrugsstationer. Kasser er produceret til at kunne holde i 20 år.

Det svarer 120.000 kg i ren plastik, hvilket giver en reduktion i CO”-udledningen på 300 tons, hvilket svarer til at køre jorden rundt i en almindelig personbil 33 gange.

– Reduktionen i CO2-udledning fra mælkekasser bidrager til vores 2020-mål om at reducere Arlas samlede CO2-udledning med 25 procent. Det er godt både for klimaet og for vores ejere, siger Jakob B. Knudsen, der er i direktør i Arla Danmark.