Ikea får ny topchef

Jesper Brodin bliver ny CEO i Ikea-koncernen

Afgående CEO for Ikea Group Peter Agnefjäl (th) og ny CEO for Ikea Group Jesper Brodin (tv) Foto: Ikea

Jesper Brodin er i øjeblikket administrerende direktør for Ikea i Sverige med ansvar for udviklingen af ​​produktsortimentet og forsyningskæden.

Fra 1. september afløser han Peter Agnefjäl som øverste chef for hele Ikea-koncernen, fortæller Ikea i en pressemeddelese.

Peter Agnefjäl forlader Ikea efter 22 år – de senste 5 år som topchef.

– Disse år har betydet meget for mig – både personligt og professionelt. Ikea har været en stor del af mit liv, og jeg vil nu bruge lidt tid sammen med min familie, inden jeg begynder min næste rejse, siger afgående Peter Agnefjäll.

Koncernens 348 butikker har i løbet af det seneste år været besøgt af 783 mio. mennesker, og Ikeas 45 butikscentre har haft 425 mio. besøgende. 2,1 mia. har klikket på Ikea.com.

Ikea Group omsætter for 1,7 mia. EURO (12,5 mia. kr.) alene på mad i restauranter, bistroer, Svensk Madmarked og medarbejderrestauranter.
DEL
Forrige artikelSpar-butikker giver penge til lokalsamfundet
Næste artikelShobr får tilført ny kapital
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.