Runde lamper af kobber over disken, små glaskupler i kaffebaren, ved cafébordene og over de høje borde ved vinduerne. I loftet spinkle metalcirkler i forskellige farver med spots.

Belysningen har fået en helt anden betydning i det nye butikskoncept på Circle K’s stationer. En belysning, der står i stor kontrast til de lysstofrør, som for bare få år siden oplyste enhver kiosk på tanken.

Dansk Handelsblad møder Tom Graven-Lauritzen, Senior Director Retail Operations i Circle K, på kædens flagskibsstation ved motorvejsafkørsel 45 Nyborg en onsdag morgen, mens håndværkere, sælgere og andre på farten via motorvej 20 skiftes til at købe deres morgenmad og ditto kaffe ved disken.

– I dag er look and feel vigtigt. Selv om det er blevet meget mere acceptabelt, at man spiser sine måltider ude, og kvaliteten på servicestationerne er blevet betydeligt bedre, tager det tid at ændre image fra ”kiosken på tanken”. Det gør det faktisk også, når det kommer til personale. En kiosk var engang et sted, hvor alle kunne arbejde. I dag er det en yderst kompleks opgave at lede en butik som denne, siger Tom Graven-Lauritzen.

Udvalget til dagens tidlige kunder er med det nye koncept udvidet med lune bagels og briocher med røræg, bacon og ost, og ved kaffemaskinen er der frit valg mellem alle de gængse kaffetyper – fairtrade og økologi selvfølgelig.

– De nye madtilbud er jo lidt, som det man får på hotellet, siger Tom Graven-Lauritzen.

Nyt koncept øger salget

Kæden forsøger at skabe ro og hygge med den nye, mere hjemlige belysning og farver på væggene. I spiseområdet er væggen eksempelvis malet i brune, røde og hvide striber, og på bagvæggen er der mørkegråt murstenstapet.

– Vi vil gerne have, at kunderne føler sig hjemme og får lyst til at blive her lidt længere. Når kunderne sætter sig og spiser, køber de også lidt til turen videre, siger Tom Graven-Lauritzen.

Enkle piktogrammer viser, hvor kolde drikke, kaffe, konfekture og biltilbehør er. Hylderne på gulvet er maksimalt 120 cm, og der må ikke stables højere op på paller. Fra indgangen mod disken møder kunderne små impulstorve og impulskølere med tilbud.

– Det skal være let og overskueligt at finde det, man skal bruge. Stationen er blandt de 10 pct. største af kædens 228 butikker, og salgsarealet nærmer sig 300 kvm. Den er samtidig én ud af ni, der foreløbig har fået den helt store overhaling. Istandsættelsen blev afsluttet i november, og siden er salget øget.

– Det går rigtig godt, siger Tom Graven-Lauritzen, der ikke vil sætte tal på hverken omsætning eller vækst.

Han lægger dog ikke skjul på, at maden også giver en bedre bundlinje.

– Mad har en god margin, siger han.

En balanceakt

Stationen har ligget ved motorvejsafkørsel 45 i 20 år, og mens den i dag er omgivet af et stort udvalg af konkurrenter som Carl’s Jr., Burger King, McDonald’s, Sunset Boulevard, OK Plus og endda discountkæden Lidl, var Circle K, der dengang var en Statoil-station, den første.

– Kigger man endnu længere tilbage, lå kun Daloon her. Det er lidt sjovt at tænke på, da Daloons forårsruller jo var noget af det første convenience, forbrugerne kunne købe med hjem. Da vi kom til, var det bare med en lille, trang kiosk, der på et tidspunkt begyndte at sælge franske hotdogs. I dag er vi en stribe af forskellige udbydere, der alle sælger hver vores bud på convenience. Efterspørgslen efter convenience er steget markant, og det betyder også, at vi ikke har mærket på vores salg, at de andre er kommet til. Vores omsætning er steget år efter år. Circle K’s styrke er det brede sortiment, siger han.

Bag glaslågerne i den lange disk ligger udover bagels og briocher, som bliver varmet, når kunden køber dem, et stort udvalg af rundstykker med smør, ost eller kødpålæg.

– Vi sælger flere hundrederundstykker hver dag, siger butikschef Mette Ebbesen, der har været på stationen de seneste tre år, og 12 år i alt i Circle K.

– Når det begynder at tynde ud i rundstykkerne, og vi fornemmer, at det er ved at være slut med salget den dag, udfylder vi hurtigt pladsen med pizza, der også er et af vores nye produkter. Vi får bundene, som vi selv fylder på og bager færdige, mens kunden venter. Pizzaen findes, som flere andre produkter, også i en vegetarudgave, siger Mette Ebbesen.

Hun siger, at det hele tiden er en balanceakt at styre, hvor meget mad der skal ligge i disken.

– Vi har et system, der fortæller os, hvor meget vi normalt sælger på bestemte tidspunkter, og det giver os et godt fingerpeg. Men skal også have styr på, at varerne er tøet op. To rundstykker sælger ikke. Nogle gange kan det bedre betale sig at have lidt for mange for at sikre et salg, siger hun og bliver suppleret af Tom Graven-Lauritzen:

– Vi arbejder hele tiden på at minimere madspildet, og en del af det er at få maden i disken til at ligge, så disken rent psykologisk virker fyldt op for kunderne.

Kunden vil se varen

Maden ligger derfor på små bakker og bliver skiftet ud i løbet af dagen – eksempelvis kommer nogle af kædens andre nye varer i disken efter kl. 11.

– Vi er begyndt at sælge varme retter som lasagne og kylling i karry. Det står i skåle i disken og bliver hældt op og varmet, når kunden bestiller, fortæller Mette Ebbesen.

Hun tilføjer, at storsællerten fortsat er sandwich, som de smører i adskillige udgaver med både lyst og groft brød fire gange om dagen.

– Vi har store forventninger til de varme retter i sommersæsonen, når familierne kommer. Men vi vil også gerne have gjort lastbilchaufførerne opmærksomme på, at de kan få andet end pølsehorn og franske hotdogs, siger hun.

Mette Ebbesen har som butikschef et fast budget, som hun skal leve op til – herunder et lønbudget.

– Min opgave er at sammensætte en vagtplan, så det kan hænge sammen døgnet rundt. Kunsten er at få personalet med sig, når man er leder. Man kan ikke gøre det selv. Jeg har mange på deltid, men en ansat her skal have mindst 10 timer, ellers er de ikke engagerede nok og glemmer rutinerne, siger hun.

Blandt de nyere varer er også shakes og smoothies, som personalet også tilbereder af friske eller frosne råvarer, mens kunden ser på.

– Transparens er et andet vigtigt begreb i dag. Kunden vil se, hvad de køber, og vi skal have styr på hygiejnen. Både hvad maden angår og i restaurant og toiletter. Vi har et eksternt firma til at tjekke stationerne løbende og uanmeldt for at sikre, at vi ikke pludseligt står med en ”sag”. Det kan vi ikke tåle, og derfor stiller vores egen kontrol endnu højere krav end myndighederne, siger Tom Graven-Lauritzen.

20