Helhjertede købmænd driver Remas fremgang

En stærk kultur i Rema 1000 efterlader tvivlere på sidelinjen. Men det er ikke en lukket fest, siger kædens danske topchef

Foto: Ulrik Samsøe Figen

“Din købmand gør forskellen”.

Forsiden på Rema 1000s seneste profilavis lader ingen i tvivl: Kædens franchise-købmænd er selve omdrejningspunktet for den væksthistorie, som Rema 1000 har gennemløbet i Danmark i de seneste mange år.

Modellen fra kædens hjemland Norge har vist sig at holde usædvanligt fint her i landet, hvor der nu er 301 Rema-købmænd med en gennemsnitlig årsindtjening et pænt stykke på den gode side af en mio. kr.

Sidste år landede gennemsnittet på 1,3 mio. kr. – og kurven har været for opadgående.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at købmændene leverer noget af en indsats til gengæld for de mange penge, og det er ikke enhver beskåret at blive en del af Rema-familien – eller at fastholde forbindelsen for livstid, selv om Remas købmænd i snit har været i kæden i tæt på 10 år.

Adm. direktør i Rema 1000 Danmark, Henrik Burkal, advarer også mod at tage chancen som Rema-købmand for pengenes skyld. Den norske Rema-stifter og -ejer Odd Reitan har formuleret en række grundlæggende værdier, der fungerer som pejlemærker i det daglige. Og Henrik Burkal citerer dem flittigt:

– En af værdierne er, at “vi vil have det morsomt og lønsomt”. Og rækkefølgen er ikke ligegyldig. Vi siger, at vi vil have lykkelige og rige købmænd. Ikke rige og lykkelige købmænd. Det hænger ikke sammen på den måde, at er du rig, bliver du også lykkelig. Men kan du lide det, du laver, kan du også komme til at tjene penge på det. Med de små marginaler, der er i dagligvarer i dag, er det vigtigt, at de mennesker, som arbejder der, har det drive og den lyst, der skal til for at lykkes, siger han.

KFI støtter overgang

Når franchisekæden holder en ekspansionstakt, hvor der bliver lagt 15 til 25 nye Rema’er til butiksnettet hvert år, bliver det også nødvendigt med en fødekæde, hvor der hele tiden er friske forsyninger af både Rema-skolede købmænd og andre uddannede butiksansatte.

– Rekruttering af mennesker med stærk selvstændighed er vigtig på alle niveauer. Vi har vores egen elevuddannelse med over 200 elever, og vi har vores eget talentprogram, hvor vi har over 50 talenter i proces i dag, siger Henrik Burkal.

Mange af Remas konkurrenter vil imidlertid have opdaget, at tilgangen til kæden “ikke en lukket fest”, som Remas topchef udtrykker det. Nye købmænd kommer også fra konkurrenternes kæder, og senest har man sammen med købmandsfonden KFI etableret indslusningsmodeller for erfarne ledere udefra, som via støtte fra KFI kan reducere et indtægtsdyk fra f.eks. en varehuschef-løn under det træningsforløb, som alle fremtidige Rema-købmænd skal gennemgå.

Stærk kultur

Rema driver nu sit eget R-Tv her i landet og et nyt facebook-lignende elektronisk netværk med erfaringsudveksling for alle 11.000 ansatte i Rema, hvor alle kan bidrage med indlæg. En hektisk stemning på de årlige rigsmøder, hvor kædens top og købmænd fejrer hinanden, har på et tidspunkt ført til en sammenligning med en sekt i hjemlandet Norge. Så langt er der næppe mange, der vil trække sammenligningen, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at virksomheden rummer en meget stærk kultur med udgangspunkt i Rema-stifter Odd Reitans tænkning, som er kogt ned til Reitangruppens styringsredskab, de otte værdier. Lyder det lidt blødt i konturerne, kan det få meget håndgribelige konsekvenser for, hvem der passer ind – som her i Henrik Burkals genfortælling af forløbet, da Rema for snart 10 år siden købte sin danske logistikvirksomhed.

– Hvis man har en virksomhedskultur, rekrutterer man nogle mennesker, der passer til den. Odd Reitan sagde det meget tydeligt, da vi overtog Edeka. Efter et oplæg om vores filosofi sagde han: “Hvis du kan lide det, du har hørt, kan genkende dig selv i det, og vil være med til at forstærke det, så er det godt. Men hvis du tænker, at det er det dummeste, du nogensinde har hørt, bliver du hverken et bedre eller dårligere menneske af det. Så bliver du nok bare lykkeligere et andet sted”, citerer Henrik Burkal Reitangruppens stifter og åndelige “fader”.

– Når man driver værdibaseret ledelse, som vi gør, så er det en del af det at turde og ville kommunikere på den måde også. Der skal være en samklang mellem det, vi ønsker at stå for i fællesskabet, og det, det enkelte menneske står for, siger han.

Flere butikker – stærkere mærkevare

Efter mange års ubrudt vækst er Rema 1000 nu helt oppe at ringe som den kæde, der i undersøgelse efter undersøgelse er i top, når danskerne vurderer kædernes image. Rema har også udpræget medvind på cykelstien, når det gælder presse-dækningen.

Én sjælden undtagelse kom først på året, hvor en tidligere franchisetager havde trukket Rema 1000 i retten, fordi han mente, at en ny butik i kæden i nabolaget åd for meget af hans omsætning. Rema vandt sagen, men den grundlæggende problematik med kannibalisering mellem kædens nye og eksisterende butikker bliver ikke mindre aktuel, efterhånden som butiksnettet bliver tættere.

Henrik Burkal ser imidlertid ingen modsætning mellem købmænds og kædens interesser i den henseende.

– Hver enkelt købmand skal have mulighed for at have et omsætningsniveau, der gør, at han eller hun med god drift kan drive en sund forretning – også efter etableringen af en ny butik. Og vi kan se, at flere butikker med gode præstationer i samme område styrker mærkevaren Rema 1000 – og dermed den enkelte købmands grundlag, siger han.

Remas topchef nævner Silkeborg-området med nu syv butikker som et godt eksempel på, hvordan købmændene i et område går sammen om markedsføring og andre former for samarbejde for at tage omsætning fra konkurrenterne – frem for fra hinanden.

Læs også: Rema tonser videre

DEL
Forrige artikelLokale fødevarer fra nationalparker
Næste artikelRema 1000 blandt de mest anbefalede brands
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.