Haribo klar til åbning af dansk konceptbutik

Foto: Haribo

Haribo har udset sig en placering i outletbyen Ringsted Outlet til åbningen af sin første konceptbutik i Danmark.

Den farverige slikbutik bliver på 106 kvm og kommer til at føre hele Haribos sortiment samt merchandise til de slikfans, som bare ikke kan få nok af Haribo.

I butikken vil kunderne også kunne købe Haribo-slik i helt nye størrelser, som er lette at dele.

– Vi har længe haft et ønske om at åbne en Haribo-butik, hvor vi i flotte rammer kan vise danskerne alle de spændende og sjove slikvarianter, som Haribo har i sortimentet. Med butikken udvikler og styrker vi vores brand i Danmark, hvor vi konstant afprøver nye muligheder og skaber spændende oplevelser for vores danske kunder, siger Jannich Dibbern, Country Manager for Haribo, i en pressemeddelelse.

Selvom konceptbutikken er den første i Danmark, har Haribo flere lignede butikker rundt omkring i Europa.

– Eksempelvis har vi 15 butikker i Frankrig med et spændende mix af slik og en god præsentation af vores sortiment. Vi er sikre på, at Ringsted Outlet er det helt rigtige sted at åbne vores første danske butik, siger Jannich Dibbern.

DEL
Forrige artikelTop og bund stiger markant i Royal Unibrew
Næste artikelFremgang for Fynbo Foods
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.