Handels- og abonnementsbetingelser

Vilkår

Handels- og abonnementsbetingelser for Dansk Handelsblad A/S

Generelt

Nedenstående vilkår gælder for alle medlemskaber tegnet hos Dansk Handelsblad A/S. Ved køb af abonnement accepterer du Dansk Handelsblads betingelser.

Fakturering og betaling

Der betales forud. Ved starten af en ny periode udsendes automatisk opkrævning.

Betalingsfrist for opkrævninger er 14 dage netto. Ved overskridelse af betalingsfristen udsendes påmindelse om betaling, som pålægges et administrationsgebyr. Abonnementet fornyes automatisk. Manglende betaling betragtes ikke som opsigelse. Ved fakturaændringer pålægges ligeledes et administrationsgebyr.

Adresseændringer

Vi får løbende tjekket vores adressekartotek, men vi sætter stor pris på, at du meddeler ny adresse pr. mail til adm@dhblad.dk, så du får Dansk Handelsblad til tiden og på rette adresse. Du kan også opdatere din adresse ved at gå ind på www.dhblad.dk under “Min side”.

Digital adgang

Den digitale udgave af Dansk Handelsblad (e-avis) er normalt tilgængelig fra onsdag kl. 15.00.

Adgang til Dansk Handelsblads digitale tjenester er personlig og giver adgang for én bruger. Du kan læse Dansk Handelsblad på tre forskellige enheder, f.eks. PC, tablet eller smartphone. Misbrug medfører, at din adgang lukkes uden kompensation. Ønsker du flere brugere, skal der oprettes et medlemskab til hver enkelt. Hvis du har glemt din adgangskode, kan du nulstille den ved at klikke på “Glemt adgangskode”. Hvis du oplever problemer med at logge ind, kan du kontakte os på adm@dhblad.dk eller ringe til os på tlf. 86 15 80 11.

E-mails

I abonnementet er inkluderet en daglig mail med seneste nyt fra dagligvarebranchen samt en notifikation, der oplyser, når en ny e-avis er tilgængelig. Begge disse mails kan naturligvis fravælges ved at klikke på “Afmeld” nederst i mailen.

Levering og reklamation

Den trykte avis leveres som udgangspunkt med Bladkompagniet enten fredag eller søndag i udgivelsesugen. Øvrige medlemmer får avisen leveret via grossister. Levering til adresse i udlandet tillægges forsendelsesomkostninger. Reklamation over manglende levering kan sendes til adm@dhblad.dk eller ved at ringe til os på tlf. 86 15 80 11. Erstatningseksemplar vil omgående blive fremsendt i kuvert eller efterleveret med Bladkompagniet.

Fortrydelse

I første abonnementsperiode kan købet fortrydes inden for 14 dage. Det er abonnentens ansvar at opsige abonnementet, hvis det ikke ønskes længere. Abonnement på prøve stopper automatisk efter endt periode. Du skal være opmærksom på, at den almindelige fortrydelsesret på 14 dage ikke gælder, efter at du har tilgået produkter fra din profil via Dansk Handelsblads digitale tjenester. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af 14-dages fristen meddele dette på adm@dhblad.dk eller ved telefonisk henvendelse på 86 15 80 11.

Opsigelse

Et abonnement er altid forudbetalt og løber, til det opsiges. Det kan altid opsiges til udløb af indeværende periode, senest 14 dage før. Opsigelse skal ske på www.dhblad.dk under “Min side”, ved at sende en mail til adm@dhblad.dk eller telefonisk henvendelse på 86 15 80 11. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale den fremsendte faktura. Dansk Handelsblad forbeholder sig retten til at stoppe abonnementet ved misligholdelse. Uanset opsigelse er du som abonnent til enhver tid forpligtet til at betale for den periode, hvor du har haft adgang til vores services. Returnering af blade eller nægtet modtagelse af blade over for vores distributør fritager dig ikke for betaling. Hvis du har flere abonnementer, og opsiger et enkelt i løbet af abonnementsperioden, fratrækkes de ikke-leverede numre på den næste faktura.

Kampagnebetingelser

Ved kampagnetilbud er tilbuddet kun gældende for brugere, som ikke har haft abonnement inden for de seneste seks måneder. Ved kampagneophør fortsætter abonnementet til normalpris.

Abonnementer til kampagnepris fortsætter efter introduktionsperiodens udløb, til den til enhver tid gældende normalpris, med mindre det opsiges. Det er abonnentens ansvar at opsige abonnementet, hvis ikke det ønskes længere.

Forbehold

Der tages forbehold for pris- og momsændringer samt ændrede forsendelsesomkostninger, udsolgte varer samt ændringer af abonnementsbetingelser. Vi accepterer kun bestillinger fra personer over 18 år. Er du under 18 år, skal du afgive bestilling med forældres/værges underskrift. Reklamer og indstik fra Dansk Handelsblad og samarbejdspartnere kan forekomme og anses som en del af bladet. Denne form for reklame kan ikke fravælges.

Persondata og markedsføring

Som abonnent på Dansk Handelsblad afgives en række oplysninger, som Dansk Handelsblad A/S opbevarer. Dansk Handelsblad videregiver ikke oplysningerne til tredjepart. Oplysninger kan være omfattet af Persondatalovens regler, og vil blive opbevaret i henhold til lovens regler. Oplyste e-mailadresser vil blive brugt til servicemeddelelser i forbindelse med det aktive abonnement.

Det er muligt at framelde Dansk Handelsblads e-mails nederst i de mails, du modtager. Alternativt kan du til enhver tid kontakte abonnementsservice.