Halvdelen af alle Dankort-betalinger er kontaktløse

Efter to og et halvt år har er mængden af betalinger med det kontaktløse dankort nået 50 pct. af alle betalinger i butikkerne

Foto: Nets

Fort to og et halvt år siden introducerede Nets det kontaktløse dankort. I dag foregår halvdelen af alle betalinger i butikkerne kontaktløst, skriver Nets i en pressemeddelelse.

- Udviklingen i antal transaktioner med kontaktløs Dankort har været helt vild. Det kræver normalt en længere tilvænningsperiode for mennesker at ændre betalingsvaner, men kontaktløse betalinger fungerer så godt, at de på rekordtid har vundet danskernes hjerter. Vi er blandt de førende på området i Europa, og vi ligger med helt fremme i førerfeltet, siger Jeppe Juul-Andersen, vicedirektør med ansvar for Dankort hos Nets.

I dag har knap 80 pct. af alle udstedte Dankort kontaktløs funktion, og fra februar 2018 blev grænsen for kontaktløs betaling med Dankort uden brug af PIN-kode hævet fra 200 kr. til 350 kr.

DEL
Forrige artikelHomemate henter kunder i fleksitar-familierne
Næste artikelPlantefars storsælger i Sverige
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.