Fuldkornsbrød erobrer frysedisken

Fuldkornssamarbejdet har været en succes for Lantmännen Unibake
i Danmark og de blå Hatting-poser med frosset brød, der ligger i
detailhandlens frysediske. I dag er hver anden pose fuldkornsbrød,
og Hatting har nu en markedsandel på 40 procent af et marked på 350
mio. kroner. Det er den største markedsandel i mere end ti
år.
- Forbrugerne spiser mindre brød, men til gengæld stiller de krav
til kvaliteten og er villige til at betale for det. Efterspørgslen
på standardbrød er toppet, og væksten ligger nu på det gode
kvalitetsbrød. Vi forventer, at vi i det kommende år vil vækste
mere på omsætning end på volumen, siger adm. direktør i Lantmännen
Unibake, Trine Egsgaard og fortsætter:
- Budskabet om at skifte det hvide brød ud med fuldkorn er gået
rent ind hos forbrugerne - ikke mindst fordi det på samme tid er
kommet fra både organisationer som Kræftens Bekæmpelse, fra
sundhedsmyndighederne og fra producenterne. Det viser, at det kan
lade sig gøre at løfte et varemærke ved at fokusere på sundhed og
kvalitet. Men råvarerne til godt fuldkornsbrød og forarbejdningen
af dem er dyrere.
Hatting-brødet gav i 2010 Lantmännen Unibake 11 procent af
virksomhedens omsætning på i alt 1,3 mia. kroner.
- I takt med at forbrugerne i højere grad købe ind i
discountbutikkerne, er vi fulgt efter med vores mærkevarer, siger
Trine Egsgaard som en yderligere forklaring på Hatting-brødets
vækst.
Læs mere i Dansk Handelsblad

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis