Fra hamster-mobning til coronakrisens svære faser

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Denne leder er skrevet før offentliggørelsen af de seneste restriktioner og nedlukninger med effekt fra kl. 10 i dag, onsdag 18. marts.

Der er også kommet megen ny information til på et pressemøde i Fødevareministeriet tirsdag eftermiddag 17. marts, som ligger her. 

På mødet deltog topcheferne for Coop, Salling og Dagrofa, der redegjorde for status på daværende tidspunkt. De forholdt sig til flere af lederens temaer.

 

Ansvarlighed og samfundssind har fået et velkomment comeback i Danmark.

Der er også i den grad brug for det.

Knap en uge efter, at statsminister Mette Frederiksen annoncerede de første virkelig drastiske tiltag i kampen mod spredning af corona-virusset, udvikler situationen sig stadig time for time, og flere alvorlige implikationer af nedlukningen af samfundet dukker op.

De store dagligvareaktører har fundet sammen i et samarbejde, der ville være utænkeligt for bare en måned siden, om at løfte et fælles ansvar for forsynings-situationen og så vidt mulig tale tilløb til panik ned. Det sidste lykkedes som bekendt ikke helt.

Men som branche er dagligvarehandelen klart en af dem, der omsætningsmæssigt er sluppet bedst fra den første del af den helt nye og unormale “normal-situation”, der er ved at sætte sig. Hamstringsdagene fra 11. marts og frem har løftet salget til hidtil ukendte højder.

 

På en række andre punkter er der stadig alvorligt pres på. Én ting er forsynings-situationen, hvor ekstraindsatser på alle niveauer fra leverandører over logistik til butikkerne har kunnet stille langt de fleste behov for selv den mest krævende hamster. Det kan I ikke få nok tak for!

Noget helt andet er, at dagligvarebutikkerne snart er det eneste sted tilbage i landet, hvor der færdes mange mennesker dagligt.

Det giver alt andet lige også en forhøjet risiko for smittespredning, og på kort sigt ligner det det allervigtigste fokuspunkt for butikker, kæder og koncerner.

Når eksperter vurderer, at der går mindst en måneds tid – og sikkert mere – før coronaspredningen topper her i landet, bliver det kun vigtigere at sikre, at de ansatte i frontlinjen i butikkerne bliver beskyttet bedst muligt.

I ugens Dansk Handelsblad har vi samlet nogle eksempler på, hvordan det håndteres i praksis.

Et næste oplagt nudging-projekt for handelen må være en tilføjelse til mantraet om, at danskerne “skal handle, som de plejer”. “Men gør det ikke så ofte”, er mit naive forslag, som dygtigere kommunikatører sikkert kan forbedre.

Læs også Plexiglasplader skal beskytte kasseassistenter i flere kæder

 

Kriser har det med at lokke både de bedste og de værste sider frem i mennesker.

Man skal ikke have fulgt meget med på de sociale medier for at opdage, hvordan de danskere, der gik amok i den første hamstringsbølge onsdag 11. marts, bliver grundigt udskammet og gjort til grin for manglende samfundssind og grådighed.

Men samtidig samler andre danskere sig i grupper, der f.eks. hjælper svage medborgere med indkøb eller bakker op om lokale spisesteder, ferieudlejere og andre, der kæmper for overlevelse.

Restauranter og andre former for udespisning har i flere år taget omsætning fra dagligvarehandelen, bid for bid. Men lige nu går det med ekspresfart den modsatte vej. Mange forsøger sig med take away for i det mindste at erstatte dele af omsætningen.

Med denne udgave af Dansk Handelsblad følger vores nye magasin for foodservice-branchen, Food Professional, hvis indhold overvejende er blevet til, før corona-tiltagene lagde branchen ned.

 

Nu pumper regeringer verden over – også den danske – og EU gigantiske milliardbeløb ud til blødende virksomheder for at forhindre, at coronakrisen fører til en større og mere langvarig nedsmeltning i økonomien og tab af arbejdspladser.

Med voldsomme fald på aktiemarkederne og nyheder om fyringer og hjemsendelser fra de mest udsatte virksomheder tegner den kamp på forhånd som en, der kræver flere års genopretning. Så længe varer det næppe at få bugt med coronasygdommen, Covid-19.