Fra firstmover til mainstream: Fem CSR-initiativer har sat dagsordenen

Corporate Social Responsibility er på få år gået fra et liv i skyggerne til big business. Her er fem tiltag, som har sat branchen på den anden ende i ansvarlighedens navn

Foto: Colourbox

Buræg

De udskældte buræg blev for alvor sat under pres i midten af 10’erne, da længere tids fokus på bedre dyrevelfærd mundede ud i, at dagligvarebranchen udfasede de mindst dyrevenlige æg. Kvickly meldte det ud i 2013, og to år senere fulgte Lidl trop. I 2016 fik resten af kæderne travlt, og de sidste buræg var ude af butikkerne ved udgangen af 2017. Men faktisk var 10’ernes bølge af buræg-boykot ikke den første. Allerede i 1994 stoppede Irma med at sælge buræg.

Plastik

2018 vil nok gå over i historien som det år, hele verden fik øjnene op for, hvor megen skade plastik kan gøre. Politikere og erhvervsliv – herunder dagligvarebranchen – har stået på tæerne af hinanden for at fremsætte initiativer, der kan mindske plastikforbruget. Allerede i 2017 meldte Lidl ud, at plastikposer i løbet af 2018 vil blive erstattet med FSC-certificerede papirsposer, i marts i år indførte Netto pant på plastikposer, og Coop og Føtex bekendtgjorde i maj, at man dropper henholdsvis vatpinde og engangsbestik af plastik. Sideløbende har EU-institutionerne sat en politisk dagsorden ved at gå til kamp mod engangsplastik som netop vatpinde, engangsbestik og sugerør.

Dyrevelfærdsmærke

Forhenværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lagde i 2017 navn til fødslen af det omdiskuterede dyrevelfærdsmærke. Ideen er, at forbrugere i blandt andre Salling Groups kæder kan vælge svinekød med et, to eller tre hjerter, som repræsenterer de forhold, grisen har levet under. Det statslige dyrevelfærdsmærke faldt dog fl ere aktører for brystet. Ikke mindst Coop, som i protest lancerede sit eget dyrevelfærdsmærke. I form af en fi rkløver med tilhørende ledeord kan Coops kunder vælge, så at sige hvor meget dyrevelfærd de vil betale for. Det statslige dyrevelfærdsmærke er for nyligt blevet introduceret til også at gælde kyllingekød og det fik dyrevelfærdsmærkedebatten til at blusse op igen.

Tobak

Endnu et CSR-initiativ, der har fået ben at gå på i 2018, er tobak på butikshylderne – eller rettere manglen på samme. Først meddelte Rema 1000 i slutningen af juni, at man fra årsskiftet ikke længere vil have synlig tobak stående i kædens butikker. Det varede ikke mange minutter, før Salling Group overhalede Rema indenom med en deadline allerede i oktober. Derefter kom både Coop og Dagrofa på banen med løfter om at fjerne synlig tobak fra hylderne, dog uden at sætte præcise datoer på. Flere stemmer i branchen havde ellers udtrykt ønske om lovgivning på området, men erhvervslivet er kommet politikerne i forkøbet med et ansvarlighedsinitiativ, som skal fremme folkesundheden.

Madspild

Kampen mod madspild er efterhånden blevet en dagsorden for sig, men den rummer selve essensen af CSR. Personificeringen er Stop Spild Af Mad-stifter Selina Juul, som gang på gang sætter fut under såvel dagligvarebranchen som politikere for at reducere mængden af mad, der bliver smidt ud. Hendes kamp har ti år på bagen, og i den periode har vi set tiltag som Rema 1000’s afskaffelse af mængderabatter i 2008, krumme agurker tilbage i butikkerne og flere kæders salg af mad, der ellers skulle smides ud, gennem Too Good To Go. Senest har Salling Group sat tempoet op med projekt Danmark mod Madspild, hvor deltagende kæder og leverandører forpligter sig til at halvere madspild inden 2030.