Fortsat stærk forbrugertillid

De danske forbrugere hører til blandt de mest optimistiske i verden, og i dag bekræfter de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at humøret holder sig oppe.

Forbrugertilliden lander i februar på 9,1 mod 9,0 i januar, hvor gennemsnittet for det seneste halve år er 7,6. 

Optimismen baserer sig ifølge Danmarks Statistik blandt andet på, at danskerne fortsat forventer, at både familiens og Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag.